Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af TriatlonTriatlon

    1 år, 9 måneder siden

    #kampenomdebedstedrills
    Hermed tre juledrills som lovet – disse er for jer, der er lidt videre end begynderstadiet. Grundtanken bag dem alle tre er at ved at veksle mellem forkert og rigtigt, kan man mærke, hvor der er problemer.
    1) Hajdrill: Vend din hånd unde vand, så den laver MINDST mulig fremdrift – dvs. den skal skære gennem vandet som en kniv (hajfinne). HUSK for guds skyld at holde din gode rotation. Du vil nu kunne mærke, at uden hændernes “tryk” på vandet bliver det endnu vigtigere med rotation. Det sjove er, at du helt sikkert også vil kunne mærke forskel på de to arme. Den ene arm vil føles “svagere” i sit tryk end den anden. Det er den arm, hvor du normalt er bedst. Nu har du jo samme “nul-fremdrift” så den arm du føler der lider “mest” er den, der normalt har det bedste tryk. Det er værdifuld viden og du skal nu prøve at få andre til at kigge på dine to arme under vand når du svømmer, så de kan se, hvad forskellen er, så du kan rette den.
    2) Boksedrill: Det er faktisk den samme som hajdrill, men bare med knytnæve i stedet for “hajfinne-håndryg”. Det er bevidst, de har to forskellige navne, så man husker at variere mellem dem. For begyndere er det bedre at starte med boksedrills og så køre hajdrill bagefter.
    3) Bølgedrill: Svøm som du plejer men prøv nu at tage hovedet “for langt” ned under vandet (så du laver en bølge). Normalt skal hovedet blot ligge i forlængelse af kroppen (mange tror fejlagtigt, at man skal kigge frem. Det er forkert). Prøv at sænke hovedet ALT for meget og se hvad der sker. Prøv også at løfte det for meget og se, hvad der sker. Du vil hurtigt kunne mærke, at det er ubehageligt at overdrive noget forkert…. men nu kommer fidusen: Når du har ligget og arbejdet med for lavt/for højt hoved i nogle baner, så prøv at lægge hovedet som du plejer. Prøv nu at lukke øjnene (fordi man så bliver mere opmærksom og man har nemmere ved at fornemme kropspositioner når man ikke har øjnene til at styre med) og se om hovedet kan få en endnu bedre position end normalt. Hvis hovedet ligger rigtigt, føles det som som hele kroppen ligger på samme linie i overfladen. Prøv dig frem :)

    God jul til alle – og tak for de mange positive kommentarer. Der er jo forskellige steder på Facebook nogle meget sure mennesker – derfor er det dejligt at blive bekræftet i, at andre faktisk sætter pris på vores indsats! Husk at æde igennem i aften – så har I masser af energi til at træne mellem jul og nytår ;)

    4
    1
    • 4 personer synes om dette.
    • Gode øvelser, Ricki. Netop kontraster er supergode, når teknikker skal undersøges og læres. Det er præcis det, som min metode til arbejdet med bevægelsesprincipper handler om; sansning af kontrasterne i bevægelser og positioner i vandet. Mere herom i mine kommende opslag, der dog lader vente på sig grundet stærkt engagement ude i virkeligheden her i juleferien ;-).
      I mellemtiden kan der læses overordnet om bevægelsesprincipperne her:
      https://flipflashpages.uniflip.com/2/25590/348230/pub/html5.html#page/22
      Glad svømning og godt nytår, Thomas

    Se alle kommentarer