Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af TriatlonTriatlon

    1 år, 11 måneder siden

    Derfor skal du ikke bruge håndplader som triatlet:
    1) Håndplader giver større modstand på hånden. Mange tror, det giver “stærkere arme” men hvis du ikke er stærk nok til at holde en høj albue med håndplader, giver det kun stærkere armtag i en dårlig bevægelse. Dvs. du bliver stærkere i et forkert svømmetag. Det svarer til at øve sig på at sparke frispark i fodbold efter hver træning – men at forsøge at ramme 2 meter over målet hver gang. Du bliver bedre ja – men til at skyde forkert.
    2) Håndplader kan give dig det forkerte billede af, hvordan din balance er. Hvis man får store plader på hånden vil fremdriften forøges og man vil derfor have sværere ved at mærke, om balancen er rigtig. Derfor kan håndplader give dig indtrykket “Det går sgu godt i dag”, men i virkeligheden er det bare fordi du ligger fladt og padler afsted og når du får håndpladerne af, så er din balance blevet ringere.
    3) Håndplader forstørrer enhver ubalance i dit tag. Dvs. du får en meget større belastning – og især de steder, hvor du pga. dårlig teknik er ude i en yderstilling (for at holde balancen) vil du blive belastet uhensigtsmæssigt. Har du f.eks. en for lille rotation, vil du skulle søge udad i dit armtag for at holde balancen og det vil give en meget stor belastning på din skulder – en belastning, der er markant større med håndplader på. Derfor er du i større risiko for at få skader med håndplader på.

    Derfor (til 95% af triatleter i DK): Drop håndplader og lær at svømme rigtigt i stedet. “Stærkere arme” er ikke vejen mod bedre og hurtigere svømning. “Bedre balance” er vejen mod bedre og hurtigere svømning.

    Og til dem, der tænker “Jamen jeg har brugt håndplader i mange år og bliver aldrig skadet” vil jeg svare: “Du har garanteret heller ikke forbedret sig ret meget de sidste mange år i din svømning, vel?”. Grunden til det er simpel: Hvis du ikke er disponeret for skader selv med håndplader er du rigtig stærk, men du ligger ikke ret meget på siden, når du svømmer. Du “knokler” sådan set bare afsted og du har korte tag, så du behøver ikke kompensere for at holde balancen. Hvis du smed dine håndplader og arbejdede med balancen ville du få længere tag og meget mere effektiv og glidende svømning.

    Godt nytår!

    /RC

    3
    5
    • 3 personer synes om dette.
    • Men men men! Jeg svømmer jo langt hurtigere med håndplader?!

      • 3 personer synes om dette.
      • Ja naturligvis gør du det – din “håndflade” bliver jo større. Men det betyder ikke, at du bliver bedre til at svømme på længere sigt. Dvs. at når du så tager håndpladerne af er du – jvf. indsparket herover – blevet stærkere i en forkert bevægelse. Dvs. du er ikke blevet bedre til at svømme uden håndplader. Og så ryger fidusen jo :)

      • 3 personer synes om dette.
      • @andreasschilling1 bruger man også meget håndplader i eliten? Troede faktisk det hørte fortiden til med triatleter med stoooore håndplader? :) Eller er det mest fingerpaddles?

        • 3 personer synes om dette.
        • VI bruger næsten udelukkende fingerpaddles. Og også kun i relativt begrænset omfang, måske 10 % af den samlede træningsmængde er med Fp.
          Andet udstyr vi bruger er pull bouy – ofte sammen med fp. Derudover bruger vi slynge (bundet cykelslange om anklerne).

    Se alle kommentarer