Aktivitet

  • lavede en statusopdatering

    1 år, 8 måneder siden

    Odense lægger bane til rytterne frem mod OL 2020 i Tokyo

    Et 4000 m banelandshold med en gennemsnitsalder på under 18 år sikrede i sidste uge Danmark OL-billetter til Rio, og med på holdet var Rasmus Lund fra Odense. Rasmus Lund og de mange andre talenter fra Fyn og Jylland får fremover bedre træningsmuligheder i det nye kraftcenter i Odense, hvor talenterne vil være samlet til træning hver anden uge, ligesom der vil være en stribe stævner og interne konkurrencer jævnt fordelt henover banesæsonen.

    Danmark har stærke traditioner i banecykling. Medaljerne ved både OL i London og OL i Beijing og en bred banetrup, der allerede er kvalificeret til OL i Rio, understreger, at de danske baneryttere har verdensklasse.  Alle de succesfulde baneryttere har udelukkende kunnet træne i Ballerup, men ved OL i Tokyo i 2020 håber sportschef i Danmarks Cykle Union, Lars Bonde, at talenter fra kraftcenter Odense også vil være med på holdet.

    Træningen i kraftcenteret vil i første omgang have særligt fokus på U17 og U19 ryttere, og træningen på banen vil være centreret om de specielle kompetencer, som er helt afgørende for succesfulde baneryttere – f.eks. tempoegenskaber, placeringsevne, hurtighed men også mental parathed og evnen til at gå struktureret til både træning og konkurrence som banerytter.

    Odense Kommune er én af Team Danmarks 21 udvalgte Elitekommuner, og Odense kommune tilbyder derfor en række særlige tiltag for at styrke talenternes sportslige og uddannelsesmæssige muligheder.

    #OL2020 #Cykling #TeamDanmarkbanecykling

    1
    0
    Delt af:
    • Profilbillede

    Se alle kommentarer