Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af TriatlonTriatlon

    1 år, 5 måneder siden

    SATANS! Interview med Ditte Elschner Kristensen om skaden, stævnerne og OL-drømmen.

    Vi har taget fat i Ditte Elschner Kristensen for at få en update på den nyligt opståede skade, der afbrød hendes træningslejr i januar. Vi skal naturligvis også snakke om hvad skaden betyder for forberedelserne til og målsætningen om OL.

    Sportlas: Fortæl lidt mere om den skade, du døjer med i øjeblikket, Ditte….

    DEK: To uger inden vores landsholdstræningslejr til Lanzarote, nu præcist 5 uger siden, fik jeg pludseligt meget ondt i mit venstre ben under en helt let løbetur. Jeg havde ingen problemer haft af nogen art i flere måneder (udover en forbandet visdomstand!). En meget diffus smerte, men centreret omkring knæhasen. Jeg løb direkte hjem, gav det hvile nogle dage og håbede på, at det ville gå i sig selv. Men der skete desværre ikke den store ændring på trods af behandling og hvile.
    Symptomerne var meget forskellige i starten i forhold til nu og på det tidspunkt troede vi, at det var en muskel i hasen, der var meget overbelastet.

    Tiden gik, og jeg tog på træningslejr og håbede på at varmen ville kurere det – det lyder mærkeligt, men det plejer at virke for mig! Desværre heller ingen bedring. Det er ikke det sjoveste at være på træningslejr, når man ikke kan træne og alle omkring en ikke laver andet. Jeg er ikke så god til badeferie – og slet ikke når det ikke var planlagt! Efter 8 dage (ud af 3 uger) på Lanzarote tog jeg en hurtig beslutning og bestilte fly hjem, og dagen efter var jeg i behandling i Team Danmark-regi. Effektivt!

    Nu, to uger efter hjemkomst, har jeg fået foretaget adskille scanninger og grundige undersøgelser. Diagnosen er to-delt: jeg har fået konstateret løberknæ, og fået lagt en blokade (indsprøjtning af binyrebark hormon) i knæet i mandags.

    Derudover opdagede de tilfældigvis ved en scanning et problem med min ene nyre. Jeg har hydronefrose – urinen har svært ved at komme væk fra min venstre nyre, og nyrebækkenet er derfor udvidet. Så nu er videre undersøgelser begyndt… Måske det giver en forklaring på de meget diffuse smerter, jeg har haft – og måske endda en del af forklaringen på mine mavesmerter sidste år? Who knows, ikke sikkert jeg nogen sinde finder ud af det.

    Sportlas: Vil det sige, at du egentlig “kun” kan svømme ordentligt nu, eller er cykling også en mulighed i moderat form?

    DEK: Ja – jeg har mere eller mindre kun svømmet i 5 uger nu (!). Jeg har haft et par enkelte cykelture, men efter at det blev værre af en tur på Lanzarote, har jeg holdt mig fra det. Løb har kun været enkelte gange for at teste det af. Derudover laver jeg en del core-træning, og jeg kan også sjippe lidt. Men heller ikke cross-trainer har været muligt, desværre. Så jeg håber i hvert fald at svømmeformen er tip-top når jeg rammer sæsonstart!

    Sportlas: Omvendt er en langt bedre grundform i svømning jo ikke ligefrem en ulempe for en triatlet, der dyrker OL-distancen? Man SKAL jo være med fremme i svømningen, hvis man vil opnå topresultater?

    DEK: Der er ingen tvivl om, at der også er fordele ved, at jeg har haft mulighed for at fokusere på min svømning. Jeg har især tendens til at svømme rigtig dårligt i de perioder, hvor cykling og løb dominerer meget, så på den måde har det været rart at have mere overskud i vandet.
    Derudover må jeg jo nok indrømme, at jeg oftere har bedre svømning på sprintdistancen end på OL-distancen – jeg har lidt en tendens til at gå kold ;-) Så flere km i armene kommer helt sikkert til at gavne mig.

    Som vi plejer at sige inden for kortdistance triatlon, så vinder man ikke racet på svømningen, men man kan tabe det! Der er ikke noget mere frustrerende at løbe et rigtig godt afsluttende løb, men stadig blive nr 35 fordi man ikke sad med i første (eller anden) gruppe. Svømningen er bare virkelig afgørende på den korte distance – især jo højere niveauet er, da det så typisk er sværere at gøre en forskel på cyklen alene, og dermed lukke hullet til fronten. Det er dog ikke umuligt at opnå topresultater ved at sidde i anden gruppe, da feltet også ofte bliver samlet under cyklingen. Men det er sindssygt forskelligt fra race til race – og det er jo det fantastiske ved kortdistance tri: uforudsigeligheden! Jeg håber at kunne være med i fronten af svømningen i Abu Dhabi (som netop er på OL distancen) – men niveauet er rigtig, rigtig højt. Og så tager jeg den derfra!

    Sportlas: Hvad betyder skaden konkret for dine stævnevalg?

    DEK: Som udgangspunkt ændrer det faktisk ikke noget. Det ændrer derimod min mentale og taktiske tilgang til de enkelte stævner. Som planlagt starter min sæson i Abu Dhabi om 3 (!) uger. Det er en VM serie, og det bliver altså verdens allerbedste triatleter, der står til start. Ugen efter kører jeg en World Cup på sprintdistancen i Mooloolaba, Australien og tre uger senere en World Cup i New Zealand, ligeledes på sprintdistancen.

    Hvordan de kommende stævner konkret skal køres, afhænger af, hvordan det går med løb i de kommende uger. Planen er, at jeg (meget langsomt!) skal i gang med løb og cykling i den kommende uge. Forhåbentlig giver de tre uger i mellem de to World Cups en mulighed for at bygge en godkendt form op, så jeg kan få et solidt resultat i banken. Det kunne være super fedt, og derefter har jeg stadig over en måned inden slutningen af kvalifikationsperioden til at få kørt nogle gode resultater. Som udgangspunkt bliver det i Sydafrika og Italien, men det afhænger meget af point-situationen!

    Sportlas: Hvordan kommer man psykisk videre oven på sådan noget?

    DEK: Jeg må jo ærligt indrømme, at det har været rigtig hårdt. Jeg har sat alt på spidsen, og det er derfor også det sværere, når filmen så knækker. Men det er et sats, jeg har taget. 100 % fokus på sporten kan være skrøbeligt – men også gavnligt. Min kalender er ryddet for at fokusere på min OL kval., og der er derfor opstået et stort tomrum, når der kun er svømning på dagsordenen. Især når uret tikker! Men jeg har brugt tid på ting, jeg ellers ikke har tid til: Lave mad, udforsket København og hygget med venner og familie. Det vigtigste for mig er at holde mig beskæftiget!

    Håbet er det, der holder mig oppe. Jeg tror stadig på det! Og bare tanken om, hvordan det kommer til at føles, når det hele kører igen, gør mig lykkelig, og det er dét, jeg prøver at holde fast i. Og så har jeg virkelig prøvet at slå koldt vand i blodet og fokusere på det, jeg kan. Og ikke mindst at huske på, at modstand gør mig bedre! For den er god nok, det er helt sikkert. Jeg lærer for hvert slag i maven – selvom jeg synes, der har været lidt rigeligt af dem det sidste år ;-)

    Sportlas: Ændrer dette i din målsætning om at kvalificere dig til OL?

    DEK: Nej! Det er noget, jeg har arbejdet frem i mod i over to år, og jeg giver ikke op nu. Jeg VIL det her, og jeg VED at jeg har niveauet til det – jeg skal bare kunne vise det. Lige nu er det vigtigste, at jeg bliver skadesfri. Jeg ligger pt inden for kvalifikationen og det handler derfor om at holde den plads (top 55 på ranglisten).
    Men det er klart, at sætter skaden mig på sidelinjen de næste to måneder ryger min OL kval nok. Og så må jeg sluge den, finde nye målsætninger for 2016 og på lang sigt arbejde frem mod 2020 – hvilket jeg ville gøre alligevel.

    Sportlas: Uden at være for stereotyp i mine antagelser om triatleter, så er det vel ikke nogen hemmelighed, at triatleter nogle gange går for hurtigt og voldsomt i gang efter skader og derfor ofte trækkes med skader i lang tid. Hvad vil du gøre for at undgå det?

    DEK: Min svømmetræner sagde engang til mig, at man skal være lidt skør for at være elitesvømmer. Samme gælder triatleter! Naturen i sporten muliggør en rigtig høj træningsmængde, og man skal elske at træne. Når man elsker at træne og er passioneret omkring det, man laver, kan det være rigtig svært at holde igen i sin iver! Så i skadessituationer tror jeg virkelig, at det handler om at tænke med hovedet og ikke med hjertet – selvom det lyder lidt langhåret.

    Når man står i det kan det nogen gange være rigtig svært at overskue det store billede – som i 2015, hvor jeg kom ud i overtræning. De små signaler, kan være svære at reagere på, og jeg troede hele tiden, at jeg var klar til at træne igen, fordi kroppen føltes god. Men nogle gang tager det bare længere tid, end man tror!

    Konkret set handler det om nu at holde hovedet koldt. Det er en ret presset situation at være i: for på den ene side, vil jeg gerne i rigtig god form NU – men det nytter heller ikke noget at få tilbagefald om 4 måneder, når der stadig er masser af stævner, der venter. Så jeg bygger det meget langsomt op – den første løbeuge bliver måske kun 20-40 % af min normale løbemængde meget afhægngigt at, hvordan det går. Og så skal mængden (og intensiteten) jo bygges op over en lang periode. Tålmodighed, tålmodighed!

    Sportlas: Hvad er fokus og målsætning for sæsonens første konkurrence, World Triathlon Series Abu Dhabi?

    DEK: Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg ikke bliver klar i Abu Dhabi eller Australien, men jeg giver, hvad jeg har, og så må vi se hvad formen og bentøjet kan holde til. Umiddelbart er 10 km løb dog nok lige i overkanten, men det afhænger af, hvordan det går de næste uger.. Det handler virkelig om, at træffe de rigtige beslutninger! Det er vigtigere for mig, at være klar i Australien og New Zealand end i Abu Dhabi, og derfor skal der heller ikke satses. Mit fokus i Abu Dhabi bliver uden tvivl at få en stærk svømning, samt den rigtige mentale tilgang. Jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at stå på pontonen side som side med hele verdenseliten. Jeg kommer nok til at føle mig som en af de dårligst forberedte – men det vigtige er at huske på, at det handler om, hvad man præsterer på dagen og ikke, hvad man har præsteret i forberedelsen.

    Sportlas: Hvornår skal du kvalificere dig endeligt til OL? Det er en række af stævner ved vi, men hvornår er sidste chance for at samle point sammen?

    DEK: 15. maj er cut-off. Så i bund og grund handler det om, at jeg ligger inden for top 55 på ranglisten den dag! Og der er altså i alt 14 stævner igennem 2 år, der tæller. Det er svært for mig på nuværende tidspunkt at sige, hvilket stævne bliver mit sidste gældende stævne – men som udgangspunkt en World Cup i Italien 7.-8. maj, og hvis der mangler flere point på kontoen, er der mulighed for at køre en VM serie i Japan den 15. maj. Men der er også mulighed for at være rimelig sikker på en OL kval inden da, hvis bare jeg leverer nogle rigtig skarpe resultater og dermed vinder mange point til ranglisten. Vi får at se! Det bliver i hvert fald (lidt for) spændende :-)

    Sportlas: God vind frem mod den forhåbentlige OL-kvalifikation, Ditte. Jeg er sikker på, du kommer styrket ud af det her og vi krydser alle fingre de næste måneder!

    DEK: Tusind tak. Super fedt med lidt fokus på kortdistance tri, og fantastisk at der er nogle, der følger med i denne vildt spændende og turbulente rejse, jeg er på!IMG_0816_MG_4196

    3
    0
    Delt af:
    • Profilbillede

    Se alle kommentarer