Aktivitet

  • lavede en statusopdatering

    1 år, 9 måneder siden

    Sportlas introducerer “Kanaler” - fremtidens kommunikationssystem til klubber, foreninger og sportsinteresserede

    Kanaler er en ny måde at kommunikere og samarbejde på i Sportlas’ grupper. Kanaler er designet til brug for alle i sportens verden – fra sportsverdenens hovedorganisationer til klubber og foreninger og til jeres egen private løbeklub. Kanaler forenkler den måde vi alle ønsker at melde information ud på og den måde vi ønsker at modtage den. Du kommer til kanalerne ved at trykke på hashtag-tegnet (#) øverst i gruppen. Så kommer der en menu frem i venstre side.

    Mindre bøvl – mere sport!
    Vi kender det alle sammen: Vi får sms-beskeder, e-mails, telefonopkald, post, nyhedsbreve osv. – vigtig information går tabt undervejs, beskeder bliver glemt, budskabet ender hos den forkerte slutbruger, emails ryger i spamfilter eller måske drukner tingene bare i den store mængde af informationer, vi skal holde styr på.

    Med kanaler i din Sportlas gruppe, kan du som administrator eller moderator i gruppen udgive begivenheder, nyheder, afstemninger, blogindlæg, pdf-dokumenter, opgaver og meget mere. Kanalerne gør det muligt at sende information ud til alle i gruppen eller til udvalgte “kanaler”. Det betyder, at kun de personer som informationen er relevant for, modtager informationen og “støj-information” som ikke er relevant for denne person dermed filtreres fra.

    Medlemmer, som er tilknyttet en kanal i en gruppe, kan selvfølgelig også sende beskeder, kommunikere og kommentere m.m. i kanalerne.

    Sådan fungerer kanaler i praksis
    Da kanalerne og funktionsprincippet bag systemet er fleksibelt, er det dig som tilpasser kanalerne, så de matcher den måde som I ønsker at arbejde på. De 3 typer kanaler har 3 forskellige formål, som beskrives kort her med nogle tilfældige eksempler/forslag på brugen:

    Åbne kanaler
    Medlemmer af gruppen kan selv tilmelde sig åbne kanaler.
    Alle medlemmer af gruppen kan tilmelde sig en åben kanal ved at trykke på symbolet [+] til højre for kanalens navn. Åbne kanaler kan bruges til at arbejde og kommunikere gennemsigtigt i en gruppe, klub, forening m.m. om emner som er generelle – det kunne være et projekt, et emne, nyheder, information m.m. som kan være relevant for alle, men som medlemmer af gruppen selv vælger om de ønsker at følge med i eller ej. Indhold og aktivitet i kanalen er synligt straks efter tilmelding og ingen skal godkende tilmeldingen.

    Eksempel på en åben kanal i en forening: “Sommerfest for alle medlemmer”

    Lukkede kanaler
    Alle kan se, at gruppen eksisterer, men man skal ansøge om adgang til gruppen og godkendes.
    Gruppens medlemmer skal ansøge om at blive tilknyttet en lukket kanal. Lukkede kanaler kan bruges til det samme som åbne kanaler, men kan også bruges til information som vedrører en bestemt målgruppe, f.eks. trænere, dommere eller specifikke begivenheder, konkurrencer, hold arrangementer m.m., som ikke skal kunne ses af alle. Alle medlemmer af gruppen kan se navnet på kanalen (dvs. alle kan se, at kanalen eksisterer), og ansøge om tilknytning ved trykke på symbolet [+] til højre for kanalens navn, men man kan ikke se indholdet før man er godkendt som medlem.

    Eksempel på en lukket kanal i en forening: “Spillerne på førsteholdet – info om træning og kampe”

    Skjulte kanaler
    Kun administrator af kanalen kan invitere andre medlemmer af gruppen.
    For mere privat og intern kommunikation mellem medlemmer, bestyrelse, personale eller lign. kan skjulte kanaler med fordel benyttes, da kanalens navn og aktiviteter er helt skjult for alle andre end medlemmer af kanalen og personen som har oprettet den. Sagt på en anden måde: Ingen ved at den lukkede kanal eksisterer før man bliver inviteret til den.

    Eksempel på en skjult kanal i en forening: “Surprise for Bent ifbm. hans 20 års jubilæum”

    Hvad nu hvis jeg vil give en besked til alle medlemmer af gruppen uden om alle kanalerne?
    I toppen af den røde menu til venstre, som indeholder overblikket og funktionen med kanaler, finder du kanalen “ # generelt ”. Denne kanal er automatisk tilknyttet alle grupper som standard, og i denne kanal kan du kommunikere ud til alle i gruppen uden om alle kanaler.

    Er du klar til at samle og forenkle jeres kommunikation?
    Kanaler er både en nem, hurtig og effektiv måde at segmentere og præcisere sin kommunikation på.

    Gå ind i grupperne på Sportlas og opret dine egne kanaler. Det er nemt, hurtigt, effektivt …. og gratis!

    #SportlasFAQKanaler

    7
    0
    Delt af:
    • Profilbillede

    Se alle kommentarer