Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 6 måneder siden

    Højt profileret træner udelukket på livstid i sexsag

    Tim O’Brien, der i oktober 2015 blev kåret til amerikansk “Development Coach of the Year”, er blevet udelukket for livstid af det amerikanske svømmeforbund.

    Nu er turen altså kommet til en af de mest aktuelle og højtprofilerede amerikanske trænere. Og tragikomisk, at det er en træner, der netop er blevet belønnet for sit arbejde med unge svømmere.

    O’Brien er blevet udelukket for sexuel omgang med mindreårige atleter tilbage i 2008 og 2009. Dette er bestemt ikke den første og ej heller den sidste sag i amerikansk svømning, hvor skeletterne stadig vælter ud af skabet. Vi har tidligere på Sportlas skrevet om problemerne i amerikansk svømning i denne artikel: http://www.sportlas.com/activity/23182/

    Siden USA Swimming begyndte at undersøger tingenes tilstand er 132 (Hundrede-og-to-og-tredive!) trænere enten udelukket eller under anklage for sexuelle forbrydelser. Selv om landet er ca. 70 gange større end Danmark, så er svømning ikke 70 gange større i USA. Andelen af aktive svømmere i Danmark er væsentligt højere end i USA. Derfor kan det undre, at der ikke er tilfælde i dansk svømning af tilsvarende art. Men som beskrevet i artiklen nævnt herover kan forklaringen formodentlig findes i det store fokus, der har været på emnet i Danmark de sidste 10-15 år.

    Du kan læse baggrundsartiklen om Tim O’Briens udelukkelse på Swim Vortex her:

    Tim O’Brien, USA Junior Team Head Coach, Youth Mentor Of Year Banned For Life

    Vi krydser fromt fingre for, at der ikke kommer flere sager i nær fremtid, men det er nok utopisk. Vi krydser dog også fingre for, at vi undgår den slags svineri i dansk svømning – det er der nok en større sandsynlighed for går i opfyldelse. Heldigvis.

    /RC
    tim-obrien-2015-fina-world–720×500

    0
    5
    Delt af:
    • Profilbillede

    • Godt der bliver ryddet op i mellem trænerne så unge svømmere ikke skal udsættes for sexuelle krænkelser. Dog håber jeg der er hold i disse sager og ikke er amerikansk hysteri a la den danske pædagog der blev anklaget.

    • 131 er godt nok mange, og det er lidt uhyggeligt at det har kunne foregå.
      Når det er sagt ville jeg ønske at tingene blev undersøgt af myndighederne. For det virker som om de fleste sager består af en række beskyldninger, som de beskyldte ikke opponere imod, men tager deres straf, med så lidt omtale som muligt.
      Og når ikke der er en form for juridisk process, kan man frygte en heksejagt. Og frem for alt, kommer det ikke frem hvad der rent faktisk foregår.

      • Jeg er enig – filmen “Jagten” er den uhyggeligste film, jeg nogensinde har set. Og derfor skal den slags ting undersøges af myndigheder. Men tænker dog også, at hvis man blot opponerer og ikke nægter alt, så er der vel noget om snakken? Så alvorlige anklager ville man vel ikke bare “opponere lidt” imod, hvis man var uskyldig?

      • Helt enig i din vurdering af der nok er noget om snakken når man ser deres reaktion. Men hvad ligger der bag? En super dårlig joke med sexuelle undertoner, eller decideret voldtægt?
        Og hvor dårlig og upassende joken end er, så kan de to ikke rigtig måles på samme straffe-skala i min verden, og den manglende indsigt giver et uigennemskueligt system, og er måske en del af forklaringen på 131 trænere på “banned-for-life-listen”.

    Se alle kommentarer