Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 3 måneder siden

    Træn som en sindssyg! (For dine karakterer hjælper dig ikke….)

    Hvis vi vil konkurrere globalt skal vi fokusere på nogle af de kompetencer, man lærer i elitesport og i kunstens verden. I en globaliseret verden falder behovet for udenadslære og årskarakterer.

    Der snakkes utroligt meget om kompetencer i Danmark. Helt fra midten af folkeskolen skal unge mennesker overveje, hvordan de bedst sikrer deres kompetenceudvikling frem mod deres foretrukne uddannelse. Det mest udtalte eksempel, jeg har hørt om, er en skole i Jylland, hvor man i 4. klasse har ”karrieredag”. Her overvejer man, hvad man kunne tænke sig at uddanne sig som. I 4. Klasse. Som 11-årig. Jeg forestiller mig, der er en del spørgsmål om ”brandmand” og ”prinsesse” til disse karrieredage?

    For mit eget vedkommende var jeg indtil starten af tyverne mere eller mindre blank ifht. valg af uddannelse og retning i livet. Det har forholdt sig på samme måde for stort set samtlige de teenagere, jeg de sidste tyve år som elitetræner har omgivet mig med.

    I den elitære idrætsverden er fokus på resultatet. Naturligt heraf følger et fokus på at optimere processen hen imod dette resultat. Dette understøttes naturligt af hårdt arbejde. Hver dag. Året rundt.

    Som elitetræner gennem tyve år undrer det mig til stadighed, hvorfor meget få skoler, forældre og uddannelsessystemet i al almindelighed anerkender de kompetencer, man bibringer ambitiøse unge mennesker, der dyrker elitesport eller kunst (såsom skuespil, drama, dans og ballet) på højt niveau.

    Jeg har fra uddannelsesvejledere, skoleledere, skolelærere og forældre ofte mødt modstand mod et højt tidsforbrug på elitesport. Især hvis det i perioder betød, at danskstilen eller matematikafleveringen gav et 10-tal i stedet for et 12-tal. Samtidig kan jeg se tilbage på en hel generation af elitesvømmere (taler her kun for dem, jeg selv har trænet), der er overrepræsenterede ifht. gode og vellønnede jobs sammenlignet med deres jævnaldrende. Også selv om nogle af dem endda engang imellem fik 7 eller endda et 4-tal i ny og næ. Det er et billede, der bekræftes af elitetrænere i mange sportsgrene.

    Men hvordan kan det så være, at langt størstedelen af alle mine tidligere svømmere har gode og vellønnede jobs i dag? Det er såre simpelt: I samfundet i dag er det ikke evnen til at lære ting udenad, der belønnes på arbejdsmarkedet. Ej heller evnen til at sidde opmærksomt og lytte og tage notater og så bruge disse notater omhyggeligt til en fem timers skriftlig prøve. Og man belønner slet ikke evnen til at sætte sig på forreste række og smile til læreren og spørge interesseret til emnet for at få en lidt bedre årskarakter. (Lynch mig bare – det er virkeligheden. Det var det, da jeg gik i gymnasiet og det er det stadig. Spørg enhver gymnasieelev).

    Resultatet tæller – og derfor tæller processen
    På arbejdsmarkedet belønnes evnen til at løse opgaven. Evnen at levere et resultat, der kan bruges. I samarbejde med de centrale aktører omkring denne opgave. Om du sidder på kontoret 8 timer eller 5 timer eller arbejder hjemmefra eller fra sommerhuset er sådan set ikke væsentligt – det er resultatet, der tæller. Derfor er din evne til at tilpasse dig og optimere processen helt afgørende. Din evne til at agere ifht. forandringer er langt vigtigere end din evne til at lære udenad.

    Som eliteudøver i enhver sport eller kunstform træner du evnen til at optimere processen fra dag til dag. Du agerer ifht. forandringer og inputs og du leder hele tiden efter måder at forbedre dig på. Eksempel: Hvis du er sløj, hjælper det ikke at træne hårdt den pågældende dag. Så bliver du nødt til at tilpasse i samarbejde med din træner og dine træningskammerater. Samarbejde med både andre udøvere og din(e) træner(e) er derfor helt central. Du lærer at forholde dig til andre mennesker. Og du lærer at agere i en foranderlig verden.

    ”Hvad får jeg ud af det”-generationen
    I Danmark har vi skabt en belønningskultur. ”Hvad får jeg ud af det?” er standardsvaret for enhver teenager, når han/hun skal overveje enhver indsats – både i skolen og i hjemmet. Alternativet (en time på Facebook eller andre medier) er lige ved hånden og langt nemmere. Hvorfor tror I, danske elever får flere og flere timer, flere og flere lektier for og lærer mindre og mindre (iflg. PISA)? Fordi Facebook er langt sjovere. Det forstår jeg da godt. Det havde jeg da også valgt, hvis jeg var 17.

    Når lektierne ”laves” mens SnapChat, Instagram, Facebook og WhatsApp forstyrrer og Spotify kører i baggrunden, så bliver det bare ikke ret godt. Så kan vi sætte timetallet op til 80 om ugen og give lektier 20 timer mere. Det nytter ikke noget. For vi lærer dem de forkerte ting.

    En af mine svømmere sagde for nylig: ”Jeg skal læse tingene mindst 3 gange for at kunne huske noget af det, jeg har læst”. Jeg foreslog ham at gå offline, når han skulle læse lektier og han kiggede på mig som om, jeg havde slået hovedet.

    Men da jeg træningen efter bad ham tænde for alle sine Apps og have telefonen i ørerne mens vi lavede styrketræning var han lige så uforstående. Hans svar var: ”Så kan jeg jo ikke koncentrere mig om styrketræning?”. No shit, Sherlock….

    I en udsendelse for nyligt viste TV2, hvordan en dansk gymnasieklasse var på nettet med ”andet end relevante programmer for skolearbejdet” i mellem 30 og 50% af en skoledag. Den klassiske gymnasieelev opdrages (med vores nuværende fraværssystemer) til, at hvis man bare ”er” der (og spiller en masse computer), så skal det nok gå nogenlunde. Det bliver en hård vækning i løbet af de næste 10-15 år for de danske unge. Og deres forældre.

    Mange virksomheder har i dag meget store udfordringer med denne nye generation, der er vant til at få alle muligheder præsenteret og så vælge hvad de har mest lyst til. I mit halvandet år i erhvervslivet inden for HR var tendensen tydelig. Unge mennesker går ikke i gang med tidskrævende opgaver, medmindre man er sikker på et bestemt output. Og det skal man kunne i de mange videns-virksomheder, som dansk økonomi bliver mere og mere afhængige af. Med vore danske lønninger kan vi nemlig i store træk ikke konkurrere med udlandet i langt størstedelen af produktionen i industrien.

    Lidt at tænke over: Sidste år blev der i Indien uddannet lige knap 400.000 ingeniører. Det estimeres, at 8% af dem taler og skriver flydende engelsk. Dvs. 32.000. Om året. I Indien. Mon de har problemer med at arbejde hårdt uden at stille spørgsmål?

    I elitesport lærer du at slide og slæbe for et mål, der måske – og måske ikke – lykkes. Du arbejder med processen og med optimering af denne proces hen imod et endeligt mål, men du lærer også at sætte dig delmål (både resultat-delmål, tekniske delmål, mentale delmål og fysiske delmål) hen ad vejen. Kort sagt opdrages du som eliteudøver til at der ALTID er et resultatfokus og at der ALTID skal knokles. Og så må vi håbe, vi når målet. Men hvis du ikke knokler hårdt fra start, så glem det.

    Med ovenstående i mente skal der her lyde en indtrængende bøn til uddannelsessektoren og de forældre, der slet ikke vil høre tale om elitesportens kompetencer: Hvis I begynder at betragte elitesport og ”elitekunst” som kompetencegivende, så lover jeg, at vi får nemmere ved at klare os i fremtiden. Så kommer vi nemlig til at belønne benhårdt arbejde (der ydes uden garanti for succes) og resultatorienterede unge mennesker, der ved, at processen skaber resultatet. Fortæl mig lige, at det ikke er i hvert fald mindst lige så vigtigt som digtanalyse? Eller andengradsligninger?

    Forstå mig ret: Selvfølgelig skal man lave sine lektier! Og man skal lave dem godt. Lige som man skal passe sin træning. Og passe den godt. Dette er ikke en opfordring til at dyrke elitesport eller kunst alene og droppe lektierne. Der skal være balance i tingene.

    Men: Hvis karakteren i en dansk stil altid er vigtigere end at stræbe efter det højest mulige niveau i f.eks. badminton, svømning, håndbold, skuespil eller ballet, så bliver vi som samfund mast af globaliseringen i fremtiden. Big time.

    /Ricki Clausen

    – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

    Ricki Clausen er cand. merc. i strategi og ledelse og er uddannet på Idrættens Træner-Akademi under SDU og Team Danmark. Han har i de sidste tyve år – kun afbrudt af halvandet års arbejde med strategisk HR/Talent Management i A.P. Møller Mærsk – arbejdet intensivt med præstationsoptimering, talentudvikling og ledelse i elitesporten.
    worksport

    17
    5
    Delt af:
    • Profilbillede
    • Profilbillede

    • 17 personer synes om dette.
    • Helt enig. Igennem min tid som svømmer og studerende med 2 timers transport om dagen, lærte man at priotere sin tid optimalt for at få tingene til at hænge sammen. Man lærte at planlægge opgaver, afleveringer ind i stævner og træning. Skal ikke sige mig fri for at der måske var en eller 5 afleveringer der ikke blev afleveret til tiden, men mere var det heller ikke.
      Har den klare holdning, størstedelen af den danske ungdom “spilder” deres tid med for mange forkerte ting i deres hverdag.

    • 17 personer synes om dette.
    • Nej nej nej. Prioteringen af sin tid for at nå det hele, er nok en af de vigtigste. Der i lægger at nå sine lektier, som der iøvrigt ifølge skolereformen skulle være på et minimum.

    • 17 personer synes om dette.
    • Jeg er sådan set i vid udstrækning enig med dine punkter her i artiklen, og mener bestemt elitesport har en positiv effekt på mange parametre, som er centrale i en globaliseret verden.

      Omvendt synes jeg ikke nødvendigvis det er specielt nuanceret.

      I bund og grund kan man med din udlægning ligeså vende hele ligningen på hovedet, og tage gymnasielærer hatten på:

      Hvis eleverne får gode karakterer, er det resultatet af enten:

      1) God indlæringsevne / bolige egenskaber
      2) Hårdt arbejde
      3) En kombination af de to første

      Dette er i min optik ikke nævneværdigt forskelligt fra at være elite-sports udøver, da samme parametre i vid udstrækning gør sig gældende ifht. at opnå resultater. Talent, hårdt arbejde eller en kombination.

      Derudover er der også mange virksomheder der anvender karakter som en del af rekrutterings processen, og nogle har ligefrem et “cut-off-point” at man skal være top 20% på sit respektive studie.

      Point being: det skal bestemt heller ikke ses som værende negativt at få gode karaktere, og en målrettet indsats for at blive #elite #stræber #karakterræser, kan også stimulere hårdt arbejde..

      At sporten måske bare er mere lystbetonet er noget andet.

      • 17 personer synes om dette.
      • Vi er jo ikke uenige. Du skriver at karakterer er et bevis på evnen til at arbejde hårdt. Enig. Men at bruge dem som adgang synes jeg er tvivlsomt. Men det er erfaringsbaseret. Vi er naturligvis enige om at om det er sport eller noget andet man udøver hårdt og slidsomt er ligegyldigt. Det giver de samme kompetencer. Min artikel er udsprunget af det omvendte …. nemlig at meget få anerkender de kompetencer man kan tilegne sig på en badmintonbane 11 gange om ugen. Så synes faktisk ikke vi er uenige.

    Se alle kommentarer