Aktivitet

  • lavede en statusopdatering

    1 år, 4 måneder siden

    Oplev Nordeuropas største og ældste rallyløb til sommer

    Et af Nordeuropas største rallyløb KAK Midnattssolsrallyt køres i juni ved Vimmerby i sydsverige. Dermed vil oplevelsen kun være få timer væk fra danske rallyentusiaster – men også for danske kørere, der selv ønsker at deltage.

    Fra den 29. juni til den 2. juli 2016 foregår et af Nordeuropas største og ældste rallyløb i det sydlige Sverige. Det er Astrid Lindgrens fødeby Vimmerby, der lægger veje til løbet, som har eksisteret siden 1950. Byen er valgt på grund af dens mange omkringliggende grusveje af høj kvalitet, hvilket gør området perfekt til rally.

    Udover at levere fart og spænding er Midnattssolsrallyt en folkefest for hele familien samt i høj grad et samlingssted for bilinteresserede. I startfeltet er således biler fra mange forskellige tidsaldre lige fra Volvo PV og Saab 96 til Audi Quattro og Porsche 911.

    Som noget nyt er aldersgrænsen for bilerne i år forhøjet til 1990, ligesom det er blevet nemmere for udenlandsk registrerede biler at deltage. Der er åbent for tilmelding frem til 1. maj, hvilket kan ske for alle sikkerhedsgodkendte personbiler i to forskellige klasser. I klassen Historic gælder det om at køre så hurtigt som muligt fra start til mål, mens klassen Regularity foregår på en særlig bane, hvor gennemsnitshastigheden som regel ligger på omkring 50 km/t.

    Vinderne af Midnattssolsrallyt har indtil videre kun været fra Skandinavien, men i år forventes konkurrencen at blive større end nogensinde med en lang række deltagere fra resten af Europa. Løbet opstod som rallyløb og folkefest i 1950 og foregik herefter hvert år frem til 1964. I 2006 blev det genoptaget og er foregået hvert år siden. Midnattssolsrallyt er i dag et af Sveriges største sportsarrangementer med tilskuere i titusindvis langs ruten.

    Se mere om Midnattssolsrallyt her: http://www.midnattssolsrallyt.com

    #Motorsport #Rallyrally

    0
    0

    Se alle kommentarer