Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Triatlon / Gruppelogo af Triatlon# Svømmetips

    1 år siden

    Spar tid og penge: Her er det eneste udstyr, du skal bruge i svømmetræningen

    Der går ofte udstyrsfokus i den, når man som voksen skal tilegne sig ny viden om en idræt. Som ivrig cykelrytter kan jeg sagtens forstå, hvorfor man kan foranlediges til at tro, at det bedst mulige, mest mulige og dyreste udstyr vil hjælpe med at udvikle svømningen, men det forholder sig ofte modsat i lige netop svømning. Den idræt foregår nedsænket i vand og her er så lidt udstyr som muligt ofte en fordel.

    Her er det udstyr, du skal bruge for at blive bedre i bassinet (inden du kaster dig i havet):

    OBS: Læs denne artikel først, hvis du vil vide baggrunden for nedenstående og forstå crawl…. det kan klart anbefales:
    “Glem myterne – her er de to centrale ting, hvis du vil være go til crawl”:
    http://www.sportlas.com/activity/23753/

    Hvis du vil se alle svømmeartiklerne på Sportlas samlet ét sted, så meld dig ind i gruppen “Triatlon”, tryk på # og meld dig ind i #Svømmetips i venstre side. Der er alle baggrundsartiklerne samlet ét sted

    Når du har læst artiklen herover, vil du allerede være klar over, at pull bouy og håndplader ikke gør dig til en bedre svømmer. Det forsinker og forværrer kun processen medmindre du træner på så højt niveau, så du kan lave decideret armtræning med håndplader uden at gå på kompromis med teknikken (især balancen) og dermed uden drastisk at forhøje risikoen for skulderskader.

    Brug i stedet din udstyrsenergi på disse ting:
    Briller: Ordentlige briller er ikke nødvedigvis dyre. De fleste konkurrencesvømmere bruger “Swedish Swim Goggles”, der koster 45 kroner. Husk at jo mere gummi og jo flere “lister” der er på briller, jo flere ting kan gå i stykker. Og det gør det, når det er i vandet hele tiden. Hvis du kan passe et par SSG omkring øjnene uden at få ondt i øjnene, så brug dem. Det er de bedste og billigste.

    Svømmefødder: Den helt almindelige, lange slags. Du skal ikke købe “zoomers” for de er til bentræning. Og du skal ikke træne ben. Læs artiklerne i #Svømmetips hvis du vil vide hvorfor. Almindelige, lange, bløde svømmefødder vil hjælpe dig i din svømmeindlæring og efterfølgende i din træning vil de simulere fornemmelsen af at have en våddragt på, da de giver en “nem” og glidende svømning sammenlignet med almindelig sammensat uden svømmefødder.

    Snorkel: Du kan med fordel bruge en snorkel for at fjerne elementet med vejrtrækning/hoveddrej fra din indlæring i perioder Igen skal du læse artiklerne for at finde ud af hvorfor. Det er beskrevet ganske nøje der.

    THAT’S IT!!
    Lad være med at købe zoomers, bensparksplade (!!!), håndplader, fingerpaddles, pull-bouys i forskellige afskygninger osv. osv. …. de bidrager i bedste fald til dårligere indlæring og træning for en “ikke elite-svømmer”.

    Skal du udenfor skal du bruge en våddragt. Besøg eventuelt et af de mange våddragtsevents, der afholdes i disse uger kvit og frit, hvor du kan prøve dragterne. Husk i den forbindelse, at de skal sidde STRAMT!

    God fornøjlse med træningen og husk at tilmelde dig:
    http://www.sportlas.com/groups/triatlon/?channel=Svømmetips

    /Ricki ClausenSSG

    1
    0

    Se alle kommentarer