Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 5 måneder siden

    Australske OL-trials: Vildt ... men også godt nyt for Danmark

    De australske svømmere er i fuld gang med udtagelserne til de olympiske lege. Det er gået vildt for sig i en del løb, mens der i andre løb har været godt nyt for de fleste af de bedste danske finale- og medaljechancer til OL.

    Højdepunktet indtil nu har ubestridt været 100 fri for herrer, hvor Cameron McEvoy svømmede fabelagtige 0.47.04, kun 0.13 fra verdensrekorden. Værd at bemærke var også, at James Magnusson kun blev nummer 4 og derfor kun er med i holdkappen 4 x 100 fri til OL. Værd at bemærke var også, at tidligere NTC-træner Shannon Rollasons eneste deltager til Trials, Matthew Abood blev nummer 5 og dermed også er kvalificeret til OL (De største lande tager normalt to reserver med til begge fri-holdkapperne og bruger så de fire dårligste om morgenen og lader de to hurtigste af dem svømme med de to bedste om aftenen).

    I de danske topdiscipliner til OL har der ikke været så meget fart på – bortset fra damernes 100 ryg, hvor Australien traditionelt er meget stærke. Således blev 100 ryg vundet på skræmmende 0.58.73 af Emily Seebohm, men også Madison Wilson på andenpladsen med 0.59.26 var god. Bemærk også trediepladsen på 0.59.59…. Minna Atherton hedder hun og er fra 2001….

    I 200 fly for herrer var vindertiden blot 1.55.63 af David Morgan. Man skal svømme markant under 1.53 for at være i nærheden af medaljerne og Viktor Bromer har flere gang svømmet 1.55, så det tror jeg bestemt ikke skræmmer ham.

    I 100 fly for damer var niveauet heller ikke skræmmende med en vindertid på 0.56.89. Og i 200 bryst for damer var den hurtigste i semifinalen 2.24.77. Finalen er i aften.

    I 800 fri for damer svømmede Jessica Ashwood blot 8.31 i indledende, men hende skal vi holde øje med i morgen aften efter 4.03 i 400 fri.

    Alt i alt dog ikke skræmmende niveau i de bedste danske løb. Men deres 4 x 200 fri for herrer får vi nok problemer med ;)

    Du kan se alle resultater fra Australske trials her: http://liveresults.swimming.org.au/SAL/2016OPEN/cameronmcevoy

    0
    0

    Se alle kommentarer