Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Triatlon / Gruppelogo af Triatlon# Svømmetips

    1 år, 1 måned siden

    Her er de 3 væsentlige ting i crawlarmtaget

    Der er mange myter om crawlarmtaget. Fælles for alle myterne er, at de jo i grundessensen ønsker at bringe folk hurtigst muligt frem i vandet. Men mange mennesker glemmer, at der er to andre elementer i crawlarmtaget, der ikke handler om fremdrift, nemlig skadesforebyggelse og energibesparing. Og i virkeligheden er de to vigtigere for alle andre end eliten.

    1: Selve armtaget
    Det er egentlig ikke så svært. Man skal sætte sin hånd i vandet fremadrettet mellem hovedet og “fuldt udstrakt arm”. Dvs. inden armen er strakt. Så skal man føre den frem lige under vandoverfladen til den er strakt, og så kommer det sværeste: Så skal man føre skulder og overarm en anelse frem i en kropsrotation og trykke hånd og underarm nedad uden at bøje i håndleddet. I denne fase skal du forsøge at holde albuen højt indtil hånden er ved at være godt nede i vandet. Når hånden peger ned mod bunden og albuen (i den ideelle verden) er lige ovenover hånden (og de begge er foran skulderen), så låser du armen og trykker direkte bagud. Du starter med at bøje i håndleddet, når det kræves for at blive ved med at trykke bagud på vandet. Prøv at følge denne beskrivelse mens du laver det foran et spejl.
    Myte: Man skal lave “sweeps” og “s-tag”. GLEM det! Tryk bagud! Hånden laver bittesmå bevægelser, selv når du trykker lige bagud. Det er alle de sweeps du har brug for. Tryk bagud uden svinkeærinder. Ikke EN eneste topsvømmer i verden laver et aktivt S-tag.

    Skadesforebyggelse
    Hvis man vil undergå skader i crawl skal man sørge for at arbejde i eller længere ude end skulderbredde. Man skal sætte hånden i omkring skulderbredde og man skal trække nedad – ikke inde under kroppen. Den bevægelse, der kommer “ind under kroppen” sker udelukkende fordi, du roterer. Den skal ikke ske, fordi du prøver at køre hånden ind under maven. Igen: Prøv at stille dig op og lav taget beskrevet i punkt 1. Og rotér mens du laver det. Så kan du se, hvad jeg mener.
    Udover at arbejde i eller længere ude end skulderbredde, så er der en masse gode øvelser, man kan lave på land. Du kan læse nogle af øvelserne her:

    “Skulderskader i svømning – her er de fire elastikøvelser, der redder dig”:
    http://www.sportlas.com/activity/23821/

    “Sidste brik i svømme-puslespillet – sådan skal du styrketræne”:
    http://www.sportlas.com/activity/23988/

    3: Energibesparing
    Den sidste og meget væsentlige del af crawlarmtaget er den energibesparing, der sker, hvis du roterer rigtig meget i kroppen og slapper af i den skulder og arm, der er over vandet. Jeg siger altid til mine atleter – svømmere på eliteniveau og triatleter på begynderniveau – at det kun er skulderen under vand, der skal rotere. Den skulder, der er over vand, skal rotere op fordi den under vand roterer ned. man skal med andre ord ikke bruge kræfter på at “vride” den øverste skulder op. Det kommer af sig elv, hvis du roterer nok under vand. Når skulderen over vand ikke arbejder, så er det meget nemmere at slappe af i armen, der fremføres…. og en afslappet arm sparer naturligvis energi frem for en spændt arm.
    Myte: Sørg for at rotere meget over vand ved at hive skulderen op. VRØVL – rotationen over vand skal komme helt automatisk fordi du roterer ekstremt meget UNDER vand.

    God fornøjelse med træningen – og husk, at crawlarmtaget er meget andet end fremdrift. Hvis du vil læse mere om grundlæggende crawl, så kig herunder:

    “Glem myterne – her er de to centrale ting, hvis du vil være go til crawl”:
    http://www.sportlas.com/activity/23753/

    “3 ting, der vil gøre dig til en langt bedre crawlsvømmer”:
    http://www.sportlas.com/sport-svoemning-3-ting-der-i-kombination-vil-goere-dig-til-en-meget-bedre-svoemmer-2978/

    “Crawltips” fra Johan Lisberg Jensen, Aalborg Svømmeklub:
    http://www.sportlas.com/sport-svoemning-8-gode-crawltips-fra-begynder-til-oevede-3042

    Hvis du vil følge de grundlæggende artikler på Sportlas, så klik her: #svømmetips …. så kommer du ind i den kanal, hvor vi samler de grundlæggende artikler. Du skal have en profil og være medlem af Tritlon-gruppen først. Det er nemt og gratis.

    /RickiCrawl-Relax-Front

    3
    2
    Delt af:
    • Profilbillede

    • 3 personer synes om dette.
    • Rotationen i crawl er alpha og omega det er her kræften genereres. De fleste bliver overrasket over hvor meget det egentlig er man skal rotere,
      men hvor meget skal man rotere (bare som tommelfingerregel) og hoften er vel også en væsentlig del af rotationen ikke kun skuldrene?

      • 3 personer synes om dette.
      • Principielt så meget som muligt i skuldrene uden at miste balancen. Og hoftens rotation skal begrænses af mavespænding. Eller genereres ingen kraft. Så ruller man bare for langt om på hele siden.

    Se alle kommentarer