Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 1 måned siden

    Kære bestyrelser - Sådan er fuldtidstrænerjobbet

    I denne udgave af ”Kære bestyrelser” vil jeg gerne stille lidt skarpt på jobbet som fuldtidstræner. Det er hverken karikeret eller overdrevet. De travleste fuldtidstrænere i landet (dvs. dem med de fleste internationale svømmere) vil helt sikkert sige, at der er mere arbejde end jeg skriver her. Og det er også rigtigt for dem. Jo flere dygtige svømmere, du har, jo mere arbejde er der. De kræver mere og det kræver også mere at få dem til at blive ved med at udvikle sig.

    Derfor: Se dette som et bud på en mellemklub med 8-12 svømmere til DM, som har en ambitiøs træner og måske en eller to svømmere tæt på noget juniorlandshold.

    Samtidig er det nok også vigtigt at understrege, at hvis I har en træner ansat som mener han bruger MANGE flere timer end det herunder beskrevne og I ikke har 8-10 svømmere til DM, så er der noget galt et sted i systemet – med enten træneren eller noget andet. Hævder man som træner at bruge ”mindst 50 timer i alle uger”, så skal man producere nogle resultater. Ellers kan man enten ikke tælle timer ret godt eller også er man ikke ret dygtig eller i hvert fald ikke ret fokuseret.

    Husk i den forbindelse: Tre timer foran computeren på forskellige svømme-sites er ikke ”arbejde”. Det er interessetimer, mine kære kolleger. Lige så vel som bestyrelserne skal anerkende trænerjobbet og en ret stor arbejdsmængde, skal vi lade være med at kalde det arbejde, når vi sætter os til at surfe på kontoret fordi vi ikke gad tage hjem efter morgentræning. En time i telefonen med en kollega med hyggesnak er eksempelvis heller ikke arbejde. Just saying … ;-)

    Jobbet som fuldtidselitetræner
    Rigtig mange bestyrelsesmedlemmer ved ikke præcist, hvad svømmetrænerjobbet egentlig går ud på. De fleste ved, at der er noget træning og nogle stævner, men få forstår dagligdagen.
    Som en af mine dygtigere kollegaer sagde til mig for ca. ti år siden: ”Et af mine bestyrelsesmedlemmer kom og spurgte, om jeg ville være med til at pakke nogle breve til sponsorsvømning to tirsdage mellem 8 og 14 …. For der lavede jeg jo ikke noget alligevel. Der var jo ikke træning”.
    I bestyrelsesmedlemmets optik havde træneren 20 timers arbejde om ugen, nemlig de ti træningspas på kanten. Det illustrerer meget godt manglende forståelse – og den kommer stort set altid ud af manglende viden. Ikke ond vilje.

    Derfor prøver jeg lige at beskrive jobbet her i grove træk. Til de bestyrelsesmedlemmer, der finder denne beskrivelse karikeret: Jeg kan forsikre jer for, at mange trænere i Danmark har en dagligdag, der ligner denne meget. Og de dygtigste har en, der er langt værre målt i timeforbrug. Dette er ikke et forsøg på at ”snakke trænerjobbet op”. Det er et forsøg på at give et realistisk bud, så I har noget at tage udgangspunkt i som bestyrelser.

    Alt herunder er sat til et forventet minimum og er naturligvis personligt. Nogle bruger måske mindre tid på programmer end jeg – nogle måske mere tid.

    Men her er mit skud på fuldtidstrænerjobbet:
    Morgentræningen starter typisk mellem 5.30 og 5.45 på kanten. Inden da har man udarbejdet et program. Jeg lavede selv en masse lavintensitetsarbejde om morgenen, da jeg var fuldtidstræner, så lad os for husfredens skyld sige, at det tager 25-30 minutter at lave et morgentræningsprogram, hvis der er fred og ro. Hvis du har mange dygtige, voksne svømmere med forskellige specialer, så tager det længere tid, da kravene til hvad de skal have ud af træningen for at fortsætte udviklingen naturligt bliver større og større. I så tilfælde vil du også typisk lave flere serier, så de passer til de forskellige grupper.

    Svømmerne hopper i vandet typisk kl. 6 og så er du på kanten indtil 8.00, hvor de sidste forlader stedet. For mit eget vedkommende tog jeg derefter hjem og sov en time eller halvanden afhængigt af, om jeg havde haft held til at falde i søvn før eller efter midnat dagen før.

    Når en eventuel lur er overstået skal du have et overblik over aftentræningen. I en klub med begrænset vandtid er det væsentligt at vide, om der er afbud til træningen, så du har overblik, når du laver træningen. Der er stor forskel på, om du har 3, 4 eller 5 svømmere pr. Bane. Hvis der er mere end 3 svømmere pr. bane kan svømmerne f.eks. ikke starte med 10 sekunder imellem hinanden på kortbane. Det betyder, at træningen bliver nemmere for svømmerne (fordi man får fordel af at ligge lige bagved nogle) og at der er bøvl ifht. vendinger hvis der skal overhales. Derfor lavede jeg tit korte distancer, når der var mange til træning. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men man må lave programmerne ud fra hvad der er muligt.

    Derfor tager et aftenprogram med intensitet ofte noget længere tid at lave end et let pas, hvor svømmerne godt kan starte med 5 sekunder imellem uden det store bøvl. Jeg brugte tit en time på et aftenprogram og i topningsperioder, hvor vi i min tid i KVIK til sidst arbejdede med 6 -7 forskellige grupper, kunne det sagtens tage to timer. Men lad os sige en time i snit om aftenen og en halv om morgenen. I den time, der er sat af til aftentræning kan vi så til gengæld for nemheds skyld sige, at udarbejdelsen af ugeplanen også indgår. Har du en god sæsonplan tager det ikke mange timer at lave en ugeplan. Igen er dette i den ideelle verden. Med mange internationale svømmere er regnestykket et andet.

    Så kan vi summere op:
    4 morgenpas (typisk) giver 2 timers forberedelse og 8 timer på kanten. 6 aftenpas (inkl. lørdag morgen el. søndag eftermiddag (typisk)) giver 6 timers forberedelse og 12 timer på kanten. Inkl. udarbejdelse af ugeplan. Herudover er der typisk dryland tre gange om ugen (ca. 40 minutter = 2 timer).
    I alt 30 timer på selve træningen.

    Man er der altid lidt før og man er der tit ofte lidt efter træning fordi de unge mennesker ofte har nogle ting, de gerne vil vende, men lad os i første omgang kalde det ”interessetimer” selv om den nok ikke gik i andre brancher – og i hvert fald ikke, hvis du er medlem af FOA.

    Daglig kommunikation
    Hertil kommer daglig sms-, mail- og facebook-kommunikation med svømmere, ledere, trænere, forældre osv. – Ikke noget, der ofte tager lang tid, men som betyder, at man sjældent har helt fri og som man alligevel lige bruger lidt tid på hver eneste dag.

    Møder
    Mødeaktivitet er blevet en større og større del af en cheftræners hverdag end det var for tyve år siden. Både i klubregi og i forbundsregi. En cheftræner i en stor klub har som minimum 2 timers møder hver uge set over hele sæsonen. Det er lavt sat (mange møder tager 4-5 timer pga. dårlig forberedelse fra både de frivillige og ansatte), men for nemheds skyld….

    Generel planlægning og landshold
    Generel sæsonforberedelse tager lang tid. De fleste trænere, jeg kender, bruger to uger på sæsonforberedelse. Ikke ”fuld tid i to uger” men sideløbende med opstarten. Jeg husker, hvordan den del steg markant, da vi i KVIK begyndte at få landsholdssvømmere igen efter generationsskiftet i 2004-2005. Forberedelsestiden til sæsonen samt møder med landstrænere og i forskellige fora i unionen blev pludselig en ugentlig opfølgning.
    Kort sagt: Jo flere gode svømmere, jo mere tid skal du bruge på planlægning og opfølgning. Både med svømmerne, med andre trænere i klubben og med unionen. Lad os sige, at du bruger 46,5 timer om året på generel sæsonforberedelse. Det er en time om ugen pr. arbejdsuge. Det er meget lavt sat for nogle, men lad os runde ned.

    Uddannelse og faglig udvikling
    Faglig udvikling står du selv for og der skal både læses materiale fra landsholdene og faglige opdateringer på nettet og andre steder. Lad os sige, at man bruger to timer om ugen på opdatering og opfølgning/sparring samt uddannelse. Det er lavt sat set over et helt år (hvor man måske er på clinic eller et kursus også), men lad os sige 2 timer/uge.

    Sum
    Alt i alt vil mit bud være, at en cheftræner i en mellemstor klub i en normal uge kan lave sit job på 35 timer (+ daglig mail-, FB- og sms-kommunikation) med de ting, der er beskrevet herover, hvis man betragter mødetiden før og efter træning som interessetimer. I enhver anden branche ville man naturligvis ikke betragte mødetid som interessetimer og så hedder den 30 min. pr. aftenpas og 15 min. pr. morgenpas = 4 timer ekstra = 39 timer. Det er uger uden stævner og træningslejre.

    Så lad os betragte trænerjobbet som et “rigtigt job” og tage mødetider med som arbejdstid. Så ender vi på 39 timer om ugen. Hvis alle tal herover holder.

    Stævner og træningslejre (inkl. landsholdssamlinger og –lejre)
    Jeg har kigget lidt på, hvad jeg har brugt i snit på stævner og træningslejre de sidste ti år, jeg var fuldtidstræner (2003-2008 + 2009-2014). Jeg ved godt, KVIK ikke var en ”mellemklub”, men det var Køge, så tænker det bliver et ok præcist billede.

    Stævnedage i gennemsnit (hele dage både med eller uden overnatning) pr. år: 48.
    Dage på træningslejre i snit pr. år (inkl landshold): 29
    Træningssamlinger landshold (dage i snit/år): 8

    Dvs. I alt 85 dage om året, hvor der arbejdes ca. ti timer i døgnet. En dag til DM er væsentligt mere end ti timer (første svømmer er nervøs under morgenmaden kl. 7.00 og den sidste svømmer siger man godnat til kl. 22), men lad os sige ti timer. Det samme med træningslejre. 2 x 2 timer i vandet + 1,5 time på land + møder og forberedelse. Jeg brugte også træningslejre til målsætningssamtaler. Ti timer er et godt bud i snit.

    Så kan vi lave det samlede regnestykke:
    Basisuge = 39 timer = 6,5 timer/dag i 6 dage om ugen. 1 fridag.
    Stævne- og træningslejrdage = 85 dage = Gns. arbejdsdag på 10 timer.

    Dog skal man huske, at den ugentlige fridag jo forsvinder til alle stævner og lejre (fordi man typisk har fri lørdag eller søndag i en normaluge), så regnestykker for træningslejre og stævner skal hellere ses ifht. en helt uges arbejdstid.

    85 dage = 12,1 uge x 70 timer om ugen
    6 ugers ferie = 6 uger fri (hvis vi leger at man når at afholde dem alle).
    52,5 uger – 18,1 = 34,4 almindelige uger

    Samlet tidsforbrug på et år holdt op mod antal uger:
    34,4 uger x 38,5 timer + 12,1 uger x 70 timer / 46,5 uger = 46,7 timer/uge i snit.

    Det er ikke karikeret eller et forsøg på at tale svømmetrænerne op og jobvilkårene ned. Der er en masse frihed i trænerjobbet og det har jeg i hvert fald sat stor pris på. Det har man ikke på et kontor. Men der er også en masse arbejde.

    Jeg håber med ovenstående at have klargjort, hvordan hele regnestykket ser ud, hvis man har 10 timer pas om ugen og arbejder det minimum, man skal udover selve træningen. Og er på træningslejre og til stævner i et omfang som en mellemstor klub berettiger.

    Laver man helikopteren og kigger lidt rundt i landskabet, så har jeg svært ved at forstå det, hvis eksempelvis Leifi i Aalborg kan udføre sine opgaver med så mange dygtige svømmere på under 50 timer om ugen på en normaluge uden stævner og lejre. Og hertil kommer så landsholdsopgaver osv. osv. osv. Set over et helt år er han tættere på 60 timer om ugen end 40 i min optik.

    Derfor…. Kære bestyrelser: Svømmetrænere kan være et halvhysterisk og krævende folkefærd, men de bedste trænere arbejder meget. Trænerjobbet foregår langt fra kun på kanten. Og en træningslejr i to uger er IKKE en ferie. Det er forbasket hårdt arbejde med en flok meget trætte og pressede svømmere (ellers er der jo ingen grund til at tage af sted). Det hårde arbejde foregår bare i solen. Husk det, når I snakker kontrakter og ansætter folk i den kommende tid.

    Den ultimative fornærmelse til de af os, der tager trænerbranchen seriøst: Når en frivillig kalder en træningslejr for en ”ferie” for os. Vedkommende skulle fandeme bare vide…

    /Ricki Clausen

    KOMMENTÉR ELLER SPØRG GERNE HERUNDER – Hvadenten du er træner eller leder.swimcoach

    23
    2
    Delt af:
    • Profilbillede
    • Profilbillede

    • 23 personer synes om dette.
    • Tilbage i ruder konges tid lavede jeg en tilsvarende artikel i DSTS nyt. Jeg kan se at der ikke er sket meget på den front siden. Jeg er i øvrigt enig med dig i mange af dine betragtninger.

      • 23 personer synes om dette.
      • En forskel er set fra min stol, at man bruger rigtig meget tid på forældre nu sammenlignet med for femten år siden. I hele afdelingen. Jo yngre svømmere, jo mere tid, men det eksisterer på alle hold. De skal informeres og høres og involveres og godkende og aktiveres. For femten år siden var det svømmerne, man kommunikerede med.

    Se alle kommentarer