Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 3 måneder siden

    Mit første år her i USA med 2 semestre på University of Toledo er ved at komme til en ende. Det har i lang tid virket som en meget fjern ting, især når hjemveen har været stærkest. Men nu er det lige om hjørnet – kan ikke sige andet end at jeg glæder mig til at komme hjem og se venner og familie igen. Samtidig er det dog lidt sørgeligt at forlade alle ens venner man har fået tætte venskaber med gennem mange hårde træningstimer både i og uden for bassinet.

    Generelt set er jeg ikke den største fan af måden skolesystemet er indrettet på – det minder meget om gymnasiet, og du kan ikke rigtig overføre dine fag fra Danmark. I hvert fald ikke, hvis du har taget en række økonomifag og gerne vil læse videre inden for matematik og økonomi. Hvis du derimod har taget fysik eller kemi som primærefag kan du tage en række prøver, hvorved du ikke behøver at tage det hele om igen ;). Jeg er tilgengæld ret stor fan af, at man har en afsluttende eksamen eller opgave i enden af hvert semester – og så er det fag ude af verden (eller i hvert fald næsten).

    Hele kulturen er ganske anderledes end Danmark – folk er virkelig åbne og utrolig hjælpsomme. Dette har jeg oplevet med alle mulige mennesker, både holdkammerater, vejledere, fysioterapeuter og random mennesker. Omkring atleterne herovre er et helt hold af læger, kostvejledere, atlektiske trænere (form for fysioterapeuter) og lokaler med alverdens genoptræningsudstyr. For alle personerne omkring holdet er det vigtigste til enhver tid, at atleterne har det godt og ikke bliver skadet. Det er en rar fornemmelse at have, at du ikke som international studerende selv skal ud og finde hjælp, hvis noget skulle gå galt eller du ganske enkelt bliver syg med halsbetændelse.

    Derudover er der et kæmpe “sikkerhedsnet” sat op under atleterne akedemisk. Du får en vejleder tildelt, som jævnligt får rapporter om din udvikling i dine forskellige fag og kontakter dig med jævne mellemrum for at høre, hvordan alt står til. Ganske enkelt en person, som jeg har kunne snakke med og som har forstået og kunne hjælpe mig med alle mine problemer. For at hjælpe er der også noget kaldet “studytables”, som atleterne går til et bestemt antal timer om ugen. Formålet er, at man går der indtil ens karaktersnit er højt nok. Man bliver logget ind og tutors inden for alle mulige og umulige fag er til rådighed alle ugens dage – eller bare sætte sig ved et bord og starte på sine lektier. Det er ikke tilladt at have mobil eller se film her – hvilket er rart, da man faktisk får lavet sine ting meget mere effektivt.

    Selve det hold jeg har svømmet på består af en række blandet individer, hvilket gør at jeg til enhver tid har nogen jeg kan snakke med. Halvdelen af mit hold opfører sig mere eller mindre som sædvanlig universitets studerende med en bytur hver weekend (Undtagen i dryseason, hvilket er 2 mdr. før vores topningsstævne). Den anden halvdel bruger weekenderne på at hænge ud og se film eller tage på ture i nærområdet. Det har været rart at kunne have et valg om, hvad jeg lige havde lyst til.

    Selvom det har været hårdt at være væk fra familie og venner og blive kastet direkte ind i en ny kultur, har det helt klart været værd at tage turen herover. På så mange måder har jeg udviklet mig som person – og er især blevet bedre til at snakke og udtrykke mig på engelsk (Ikke fordig jeg rigtig havde et valg ;) ). Derudover har jeg også oplevet skolen på en anderledes måde, da jeg har vundet en pris for mit engelsk essay, og derfor skal til galla på skolen om 2 dage – glæder mig til at få denne som en af de afsluttende oplevelser i dette semester!

    Hvis nogen person sidder og tænker, at det kunne være sjovt at komme til USA, så er de til enhver tid velkommen til at kontakte mig for at få hjælp på Facebook eller på andre måder. Ps. har lige opdaget man kan modtage beskeder herinde også :)

    4×50 fri holdkapAgainst duqaine team picFun team photo



    13
    0
    Delt af:
    • Profilbillede

    Se alle kommentarer