Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    12 måneder siden

    Den russiske svømmelort lugter værre og værre....

    Efter et massivt pres fra internationale medier og idrætsorganisationer så det umiddelbart ud til, at Rusland ville bide i det sure æble og udelukke både Yulia Efimova og atleter i andre idrætsgrene, der var blevet testet positive for meldonium (Herunder tennisspilleren Maria Sharapova).

    I dag fik man så syn for sagen, da Rusland udtog 30 svømmere til OL og samtidig satte 9 svømmere på listen over “mulige deltagere” – herunder Yulia Efimova. Det gør man, fordi man har åbnet en sag “på vegne af de over 100 atleter over hele verden, der er blevet testet positive for meldonuim” og på den måde håber at få tilsidesat de positive tests.

    Check lige – i første omgang – listen over svømmere herunder (* betyder en dopingdom og ** betyder flere dopingdomme):

    Dameholdet (11): Sofia Andreeva, Viktoriya Andreeva, Daria Chikunova, Svetlana Chimrova, Anastasia Fesikova (nee Zueva), Natalia Lovtsova**, Daria Mullakaeva, Rozaliya Nasretdinova, Arina Openysheva, Veronika Popova og Daria K. Ustinova*.

    Herreholdet (19): Vyacheslav Andrusenko, Anton Chupkov, Mikhail Dovgaluk, Andrey Grechin, Danila Izotov, Ilya Khomenko, Evgeny Koptelov, Alexander Krasnykh, Nikita Lobintsev, Vladimir Morozov, Aleksandr Popkov, Yaroslav Potapov, Kirill Prigoda, Evgeny Rylov, Aleksandr Sadovnikov, Andrey Shabasov, Aleksandr Sukhorukov, Grigoriy Tarasevich, Vsevolod Zanko.

    Så man udtager et hold på 30 med to allerede dopingdømte svømmere. Den ene af dem endda dømt to gange. Derudover sætter man Efimova på listen over “mulige deltagere” mens man i kulisserne kører en sag, der – angiveligt med støtte fra Putin – skal søge at fastsætte en bagatelgrænse for brugen af meldonium… med tilbagevirkende kraft!!?

    Den lugter, den russiske svømmelort. Og stakkels de russiske svømmere, der har rent mel i posen og som gerne vil konkurrere på fair vilkår mod resten af verden. Uanset hvordan det vendes og drejes, vil jeres hold stå i en lang, ildelugtende skygge.

    Det værste er, at det stort set er ligegyldigt, hvad det ender med ifht. Efimova. Selvfølgelig vil det være en torn i øjet på alle anstændige mennesker, hvis hun stiller op til OL, men det russiske forbunds forsøg på at få hende med er egentlig nok til at diskvalificere dem i min optik – uanset om hun kommer med eller ej.

    Føj.

    /RCshit

    1
    2

    Se alle kommentarer