Aktivitet

  • lavede en statusopdatering

    1 år, 5 måneder siden

    Tro kan flytte bjerge

    Jeg har rigtig mange i mit netværk, som tror på mig og det er en vigtig del for mig, på min vej til Øresund 1/2 iron.

    Det er også vigtigt at du selv tror på det, for hvis du ikke gør, hvem kan så?
    (Og tro mig en gang i mellem kommer tvivlen snigende)

    Jeg er heldig og priviligeret.
    Jeg har mine skønne træningsveninder Birgitte Felmer, Lene Bissenbacker, christina Andersen og Christina Jonasson (tak for tur til Roskilde i torsdag – skal vi sige mere snak end træning?)
    I giver mig hver især så meget god energi og troen på det og på hver jeres lækre måde.
    Fedt med vores træninger, det må ikke stoppe i en travl hverdag.
    De her fire skønne piger er nogle jeg har mødt i en sen alder og de fleste gennem min sport. Bortset fra Felmer, hende har jeg mødt gennem en fælles bekendt. Hun er en festlig pige, som kan drikke øl og spille bordfodbold og billard, som en af de bedste jeg kender.

    En anden og måske lidt mere bekostelig person er min coach.
    Ja I havde vel ikke regnet med, at jeg kunne gøre det her helt alene ;-)
    Min coach – han tror på mig og jeg håber at jeg kan indfri hans og ikke mindst mine egne forventninger. Han har været med på min vej siden oktober og har allerede hjulpet mig i så mange situationer. Man kan hurtig gå lidt kold, hvis man skal lytte til alle man kender i tri-verdenen. Det har for mig været super fint at have en dygtig trialet tæt på mig og som i pressede situationer, har kunne få mig helt ned på jorden.
    Som da jeg skulle til årets første stævne (mini-tri i Farum – 4 afdelinger) og var ved at gå lidt i panik over at alle dem der kom. sikkert nok var sådanne nogle seje seje triatleter.
    (Hvilket de så var)
    Hvor coach sagde:
    Katja – det her er dit løb, det her er din træning på vejen til dit store mål.
    Glem hvad andre tænker! (Og de fleste har i øvrigt travlt med at tænke på deres eget løb)
    Tak coach – den sætning kører i mit hoved hver gang jeg pakker tasken.

    Katja hvad skal du dog med en træner?
    Du skal da være med i en triklub – dig der er så social og snakker så meget?
    Ja måske…
    Men lige nu vælger jeg denne løsning. Jeg kan godt lide at jeg ikke er afhængig af hold og andre tider og derfor passer det mig fint at gøre det lidt for mig selv (med min coach). Det kunne selvfølgelig være rart at der var lidt flere til at heppe på en, når man er til stævne, men generelt synes jeg at folk er rigtig gode til at heppe på hinanden. Og ellers hepper jeg som regl på tilskuerne – hvis der er overskud :-)

    Jeg har vundet…. Juhuuuu…
    Bare rolig det er ikke i sportens verden…
    For lige at fortælle hvordan man så kombinere at vinde to billetter til sexolog Jacob Olrik realese party for hans nyeste bog, på Hive (et eller andet smart sted i København og med meget ungt publikum) på gæsteliste og fri bar, en fredag aften kl. 21.30 og tri-stævne dagen efter.
    Ja… Så tager man bilen, verdens bedste søster under armen og nyder et par timer i Nyhavn med sol, snak og masser af vand og grin… Hovedpersonen gjorde det også lettere denne aften, da han selv først kom ca. kl. 23.00 (se det for jer… En horde af kvinder der venter på en mand, en bog, en goodiebag og personalet vidste ikke noget om hans party og heller ikke de få kendisser der var til stede, kunne forstå hvad der skete.
    Kikset. Og tænker i mit stille sind – den var altså ikke gået hvis bogen var udkommet på Gyldendal…
    Men vi fik et kram og en stor undskyldning og den vigtige goodiebag og så strøg søs og jeg hjem… (Så han reddede den lidt)

    Så jeg er klar til i dag.

    I dag skal 4. afdeling køres..
    750 m svøm, 40 km cykling (tre gange over Tyren – den i Ganløse) og 6 km løb.
    Det var samme distance for 14 dage siden og det gik hæderligt. Jeg fik afprøvet min svømmedragt (med at tage på og af og trække vejret i den og vende mig til at ligne noget der er løgn)
    Har øvet svømmedragt lidt mere siden sidst, da pulsen stak af fra mig og jeg havde svært ved at finde rytme. Cyklingen var hård op af bakkerne, men når det går lige ud – så er jeg stærk, løb var en stor udfordring med løb, gå, løb, gå gange 20 og så er 6 km fanme langt.
    Men jeg kom igennem og var stolt som Katja nu kan blive…
    Min hofte drillede allerede der.
    Forøvrigt sagde Lisbeth Høj min kiropraktor, at mit bækken var fastlåst – så nu behandler vi og håber på det bedste…
    Fortsætter med ingefær, æblecidereddike og strækøvelser.
    Løb i går 4,5 km og havde stadigvæk lidt muren – ahhh…..

    Det bliver skønt og livsbekræftende at se Maja Bressendorff i dag, som er en af dem jeg har mødt til dette stævne (hvor heldig kan man være). En frisk pige, som ligesom jeg, elsker motionen. Hun er lidt af en konkurrent og pisse sej og jeg har overvejet hvordan filen – jeg skal slå hende (jeg er 5 point efter) men når alt kommer til alt så glæder jeg mig bare til at se hende i målområdet til et stort kram… You go Girl… (Synes også du skal være med d. 26. Juni)

    Glæder mig allerede til at dele mine oplevelser med jer fra stævnet i dag.

    God træning til alle både tykke og smalle…

    Bedste hilsner
    Katja

    PS. Min elskede mor som betyder rigtig meget i mit liv, hun tror også på mig (gælder det?) ❤️

    PPS. Jeg arbejder på Gyldendal ;-)

    dream it, wish it, do it imageimageimageimageimage









    2
    4

    Se alle kommentarer