Aktivitet

  • lavede en statusopdatering

    1 år, 2 måneder siden

    En slange og en patron var ikke nok. OL distancen i Slangerup

    Så er jeg hjemme igen..

    Sikken en dag.

    Lørdag startede fint med 3 km svøm, derefter skøn brunch hos dejligste søster Lena og bagefter direkte til Vejle.
    Dejlig eftermiddag med spa, spisning med DK3650Cycling på det dejlige Cornwell Kellers Park (ønsker mig nu en Hastens seng
    Dejligt at se jer som var med fra klubben og få talt lidt gamle dage og derefter tidlig i seng.
    Søndag morgen spiste Christina Jonasson (som havde lokket mig med) og jeg en god morgenmad og derefter afsted til start.
    På vej til start – synes jeg at jeg kunne høre mislyde fra min højre pedal – men kun på den lille klinge – fik en ”gratis” mekaniker til at se på det og det var super fint.
    Bortset fra at nu var mislyden både på den store og den lille klinge….
    Nå – pyt skidt – afsted med os…
    Fik lige hilst på Jeanne Kramp og kørte meget kortvarigt med hende. Håber det gik godt Jeanne? Du er fanme så stærk!
    Første udfordring kom allerede mindre end 1 kilometer fra start og derefter har jeg ikke tal på alle de stigninger vi har været oppe af – super god træning. Men kun en af bakkerne måtte jeg gå lidt op ad (har en mistanke om at mekanikeren fjernede mine små gear –ha ha ha)

    Omkring 45 km inde i løbet hvor vi havde været gennem regn, hagl, vind og masser af bakker, punkterede jeg. Christina cyklede videre og det var fint. Jeg havde gjort det samme og det var aftalen.
    Nå – så skulle jeg til det…
    Jeg havde ellers også lige fortalt at jeg på mine Durano plus ikke havde punkteret en eneste gang hele sidste sæson (det skulle jeg aldrig have sagt højt!)
    Jeg fik skiftet slange, dæk på plads og luft i slangen og faktisk var der en sød fyr, som stoppede og hjalp mig (skal nok øve den disciplin lidt mere).
    Op og afsted igen – det fede ved Grejsdalsløbet er at der hele tiden er folk at køre med. Så jeg fandt mig hurtigt en lille gruppe som havde fint tempo og op og ned det gik 6 km mere… BANG….
    Og heldigvis var det lige ud for 4 friske fyre – som både havde slange, patron og en sød fyr som hjalp med skift (Hvor heldig kan man være).
    De her fire gutter var ikke hvem som helst – det var mine engle’er for i dag… og så var de vist også nogle rigtig seje cykelryttere :-)
    Tusind tak og thumbs up for ”Team Lågeshoppen/Uhrskov-vine.dk – giv dem gerne et like: https://www.facebook.com/TeamLageshoppenUhrskovVinedk/ ;-)

    Afsted med mig og skub fra sød fyr..
    Jeg havde det godt og følte mig stærk.
    Fire km inden mål – BANG – ingenting at skifte med – What to do? Bare afsted – så mig på fladt baghjul resten af vejen.
    Da jeg kom i mål, kunne kommentatoren god se, at den var gal med mit baghjul, så han smed en udtrækningspræmie efter mig – en cykelpumpe…
    SÅ JEG VANDT… Jubiiii..
    Jeg vandt også en masse søde, dejlige smil og opmuntringer og mødet med en masse hjælpsomme mennesker – hold nu op et fedt løb… Så velorganiseret.
    Samtidig var det første gange jeg prøvede GU’s Chews – det er lige mig – minder så meget om en god omgang vingummi og mig som elsker slik – whats not to like?
    Det virker umiddelbart bedre for mig end Gels (Bliver altid så fedtet og snasket) – men jeg må afprøve lidt mere.. Tak Coach og Anders Djuurhus for godt råd ;-)
    Tak for skub Torben Dydensborg og Martin Walsøe… og skønt at se Erik Kramp og Jess Dahl på ruten.
    OG tak for masser af hep…
    FEDT – Det hele… nu har jeg lidt trætte ben, som skal være klar til i morgen – OL distancen venter i Slangerup.

    I morgen skal jeg for 2. gang kaste mig ud i en OL – distance…

    Første gang var for 3 år siden med de dejligste og sejeste Henriette Refsloff, Lene Bissebacker og Lone Glerup.
    Jeg husker det som en god dag, hvor løbet igen var en stor udfordring. Stævnet var i Hillerød og vi var ude på Sølvruten. Løbeturen er meget kuperet, men også smuk og med masser af skov. Dejligt med træer man kan tisse bagved :-)
    Det var også der hvor jeg virkelig kludrede i det, da jeg efter en god tur i svømmehallen (brystsvømning) kom ud til min cykel lavede det perfekte skift, afsted og kom ud til start på cykelruten og havde glemt min cykel hjelm.
    Ahhh tilbage igen – Note: altid cykelhjelm på saddel – en god lærdom.
    Ikke nok med det, da jeg kom retur fra cykelruten og igen skulle lave skift til løb – kom jeg godt afsted – men nu med cykelhjelm på – ha ha ha…

    Og det var da først, da der var en der råbte: hvad skal du bruge hjelmen til? At den røg af og blev smidt i græsset… Så laver man ikke den igen…
    Jeg husker at jeg fik en god placering, var glad og stolt og havde efterfølgende en fantastisk aften.

    Tilbage til i morgen – det er 5. gang jeg stiller til start i Slangerup. Men første gang i OL distancen. Det er også dette stævne, hvor jeg havde min debut. Så det er et stævne, der betyder meget for mig.
    Endnu mere fordi stævnet er for alle…
    En rummelighed med højt til loftet.
    Sidst men ikke mindst donere
    “Triatlon for børn” hver år masser af penge til forskellige organisationer som arbejder for børn og unge.
    Jeg var specielt glad, dengang da årets donation gik til julemærkehjemmet. Jeg bliver ked af det når jeg ser helt unge og børn, som er overvægtige. Jeg har altid selv kæmpet med et par ekstra kilo for meget og synes, det kunne være svært i mine unge år. Så den hjælp og støtte som jeg indirekte giver via min deltagelse, er jeg meget stolt over.
    Endnu mere glad og stolt over at kende Eva Harbosgaard Riishede, hendes mand Kenn og resten af gruppen, da de laver et kæmpe stort stykke arbejde hvert år – sådan Det fortjener virkelig en applaus.
    Og det her er ikke bare et lille stævne. Du kan læse mere om stævnet her: http://www.tritilfordelforboern.dk

    Jeg er også spændt på hvordan det bliver at skulle svømme 1500m i våddragt på 25m baner.. Det er mange gange frem og tilbage :-) derudover bliver de 10 km løb en udfordring (som altid) ;-)

    Jeg er klar til kamp og glæder mig til at se alle de dejlige mennesker som kommer.
    Og Luna Tøndering Wolsted har lovet massage bagefter. Desværre er Luna ikke med i stævnet i år. Hun er en super sej trialet, som holder pause pga uddannelse. Ik’ Luna?

    Nå – rigtig god søndag og – fest lidt for mig… Tá en masse billeder af pinsesolen danse – for vejret bliver da godt i morgen ik’?

    God træning til alle både tykke og smalle…

    Bedste hilsner
    Katja

    PS. Sorry for det lange indlæg – havde bare så meget jeg gerne ville dele med jer

    PPS. Det var 85 km – der stod på programmet i dag.

    dream it, wish it, do it

    Læs også her:

    6. Grejdalsløbet med DK3650Cykling og ilddåb OW http://www.sportlas.com/activity/25917/

    5. Svømning – Våddragt – OW http://www.sportlas.com/activity/25758/

    4. Sølv sølv sølv og evaluering af gårdagens stævne
    http://www.sportlas.com/activity/25702/

    3. Tro kan flytte bjerge http://www.sportlas.com/activity/25694/

    2. Målsætninger 2016 og tanker http://www.sportlas.com/activity/25652/

    1. Katja: Vil du blogge for os? http://www.sportlas.com/activity/25556/

    imageimageimageimage





    6
    0

    Se alle kommentarer