Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    11 måneder, 2 uger siden

    Tilbage til årgangsårene

    Sæsonen er slut for nu og dette er mit år der er gået:

    Collegesæsonen er noget helt specielt i USA. Den bringer minderne tilbage til den gang, hvor man var årgangssvømmer og ude til stævner næsten hver eneste weekend. I gennemsnit hver anden uge havde vi et dualmeet, hvilket er et interne stævne mod et andet division 1 universitetshold. Et dualmeet er et ca. 2 timers langt stævne, der fungerer lidt i sammenligning med DHM. I hver disciplin, der er blevet udvalgt på forhånd af de to holds trænere, kan holdet have 4 svømmere i det primære heat og lige så mange ekstra svømmere de vil. Der er point til de første 6 i det primære heat. Alt i alt kan én svømmer svømme 4 holdkapper eller individuelle løb. Et typisk set up er:

    • 4×50 eller 4×100 Holdmedley
    • 1000 eller 1650 crawl
    • Alle 200 og 100 meter løb
    • 50 crawl
    • 4×50 eller 4×100 eller 4×200 crawl holdkap
    • I mellem løbene er 1-meter-diving og 3-meter-diving

    Det hold som i løbet af denne sektion scorer flest point vinder dualmeetet. I forbindelse med disse dualmeets har jeg været vidt omkring – så langt som 7 timers bustur og så tæt som 30 min væk. Det er altid en fest at være i bussen med fuld musik og en masse sovende mennesker. I løbet af sæsonen fik jeg flere 2 og 3 pladser i mine primære løb – typisk lige i hælene af mine holdkammerat. Hvis en af os havde en dårlig dag tog den anden bare over, hvilket var ret praktisk.

    Derudover havde vi i løbet af sæsonen et 3 dagsstævne på Miami University, Oxford OH. Det var sat op som et klassisk indledende + finale stævne. Lidt fustrende, at jeg ikke fik noget nedtrapning – det er altid rart at få lidt afslapning inden man tager til stævne. Dog kom jeg i finalerne på alle mine løb. Jeg havde nogle ikke helt så heldige morgenløb i 200 medley og 100 fri, hvor jeg kun kom videre til C-finalen, hvilken jeg vandt om aftenen (nok til at kunne have svømmet i A). Til gengæld havde jeg det sjovt med at svømme A-finaler i begge mine fly løb og ende som nummer 3 i 200 fly. Derudover var jeg på alle holdkapper (undtagen 4×200 fri, ironisk nok), som vandt flere af gangene.

    Som afslutning på sæsonen, der løber fra september til februar, var vi til MAC, Mid American Championships. Det er generelt opbygget som et klassisk 3 dags stævne med et ekstra afsnit dagen før, hvor 2 holdkapper bliver svømmet. Mit hold som heldhed havde nogle uheldige placeringer – tiendedelene var ikke på vores side. Fire 17 pladser, tre 18 pladser og 3 9 pladser, hvilket placerede folk lige uden for B-finalerne og lige uden for A-finalerne. Hver svømmer kan svømme 3 individuelle løb og 4 holdkapper (ud af 5).

    På første dagen til MAC troede jeg, at jeg skulle være hepper. Dog fik jeg æren af, at svømme i vores 4×50 holdmedley (27 i fly) og i 4×200 fri (2.03). Dette selvom trænerne i starten af sæsonen til målsamtalerne havde lovet mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om 200 fri, da holdet havde rigeligt med gode 200 fri svømmere – skader og manglende motivation kan til enhver tid vende op og ned på et hold. Derudover svømmede jeg i 4×50 fri (26.0), 4×100 holdmedley (1.02), 100 fly indledende og finale (1.01) og 200 fly (2.16 ~ 17. plads med 0.03).

    To af mine holdkammerater og jeg svømmede også et langbane stævne, da de gerne ville kvalificere sig til Olympic Trials i USA – jeg bare for at komme i gang med langbanesæsonen. Den ene klarede kravet! Resten af tiden har gået med let træning og fokus på skolen inden lidt ferie og en længe ventet tur hjem til Danmark, hvor familie og venner venter!200UW relay

    5
    0
    Delt af:
    • Profilbillede

    Se alle kommentarer