Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af TriatlonTriatlon

    1 år, 2 måneder siden

    Derfor skal du IKKE strække armen i crawl....

    Der snakkes meget om strakt arm eller bøjet arm over vand. Medmindre du svømmer elitært i bassin er det torskedumt at strække armene i din fremføring.

    Grundene at at mange elitesvømmere (og -trænere) bruger den strakte arm ved fremføring i crawl er følgende:
    1) Det kan generere mere kraft i skulderrotationen (og dermed en mere skulderdrevet og mindre “armdrevet” crawl.
    2) Man kan – hvis man er stærk nok – få et meget kraftfuldt og direkte catch.

    Problemet er, at hvis man ikke er stærk nok, så vil en fremføring med strakt arm ofte resultere en ten i et dårligt catch med tabt albue eller i skulderproblemer fordi man presser hårdt ned på vandet med en helt strakt arm (biomekanik 1-0-1 … strakt arm kræver mere styrke end en bøjet arm … kraft x arm).

    Det kan derfor ikke anbefales at svømme med strakt arm over vandet til andre end dygtige elitesvømmere (og selv der er det individuelt). Svømmer du allerede med strakt arm og synes du det fungerer, så vær opmærksom på disse to vigtige ting, hvis du vil fortsætte med det:
    1) Den strakte arm skal roteres rigtig meget, så den nærmest kører direkte frem. Vigtigt, at den ikke kører ud til siden, for så mister du balancen.
    2) Pas på, at dit hoved ikke hopper op og ned, når du laver den meget direkte fremføring “oppefra og ned”. Hovedet skal ikke køre med i bevægelsen.

    God fornøjelse – og husk, at strakt arm som udgangspunkt er tåbeligt. Det er svært at holde balancen, det er svært at lave et godt catch og det kræver en enorm styrke, hvis du skal bruge det til noget. In short: Bøj armene, rotér i skuldrene og nyd livet :)

    PS: Hvis du hører argumentet, at man bedre kan komme fri af “bølgerne” i åbent vand med strakt arm i fremføringen, så husk at svare, at hvis man roterer ordentligt, så kommer man fint fri af bølgerne…

    Du kan læse mere om grundlæggende crawl her:
    http://www.sportlas.com/activity/23753

    Tryk på #svømmetips og læs alle vore grundlæggende artikler om svømmeteknik.

    God solmandag og god træning – med eller uden strakt arm :)

    /Ricki ClausenStraight-arm3

    3
    0

    Se alle kommentarer