Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 4 måneder siden

    Flot ansættelse i GSC ... på en helt bestemt måde!

    Vi har fået tilsendt pressemeddelelse fra Gladsaxe Swim Copenhagen, der afslører navnet på deres nye elitetræner Stefan Hansen. Med alle de trænerskifter, der er i øjeblikket er det jo i sig selv ikke noget særligt – men det er ansættelsen til gengæld.

    Valget af Stefan er naturligvis baseret på hans erfaring med internationale svømmere de sidste 3 år. Selv om jeg bestemt betragter Stefan som en yderst dygtig træner og absolut en mand, der kan løfte GSC videre mod især flere internationale resultater, så er det egentlig ikke valget af Stefan, der gør mig glad.

    Det, der gør mig rigtig glad, er det faktum, at der nu for første gang er et flow fra NTC tilbage til klubmiljøerne.

    Det vidner om, at klubberne nu evner at tilbyde et setup, der kan trække den anden vej og dermed gøre karrierevejen mere attraktiv for toptrænerne i Danmark det hele taget. NTC er ikke længere en “sidste post” inden enten udland eller karrierestop.

    I pressemeddelesen hedder det blandt andet:
    Det har været afgørende for os at finde en profil, der i samarbejde med vores øvrige dygtige trænerstab kan flytte GSC til det niveau, som vi sigter efter. En topklub i Danmark med stor bredde, der samtidig kan føre de største talenter til de største internationale resultater. Vi ønsker resultater og udvikling på den korte bane og er derudover sammen klar til et langt træk mod de store mål. Stefan er således blevet ansat i en tidsubegrænset stilling med et elitært og langsigtet arbejde som ambitionen.

    Dejligt med en klar udmelding om ambitioner, som der rent faktisk er hold i. Selvfølgelig skal GSC med deres rammer og ressourcer være markant repræsenteret internationalt.

    En anden ting hæfter jeg mig ved i pressemeddelelsen:
    Stefan udtaler selv: ”Jeg er glad for at have fået muligheden for at stå i spidsen for Gladsaxes senior og junior svømmere. I Gladsaxe svømmeklub er der store ambitioner og dem skal jeg i samarbejde med sportschefen og det øvrige trænerteam være med til at virkeliggøre. Jeg ser frem til at bidrage til den videre udvikling af Gladsaxe svømmeklub og møde såvel svømmere, trænere, ledere samt forældre.”

    Det nævnes specifikt, at der er en sportschef – dvs. det er en positiv ting for en elitetræner som Stefan Hansen at skulle referere til en sportschef. Det er et kvalitetsstempel organisatorisk for vores branche, at det bliver mere og mere naturligt at have en overordnet chef uden bassintid. Det er naturligvis fremtiden. Hvem skal være topelitetræner og samtidig have personaleansvar for en stor konkurrenceafdeling?

    Det kan ikke lade sig gøre, hvis man gerne vil have svømmere til OL. Det har langt de fleste store klubber indset, men det har været en omstilling trænerne skulle vænne sig til. Ingen tvivl her, når jeg læser pressemeddelelsen: Det har været afgørende for Stefan, at han skal koncentrere sig om svømningen…. ikke ledelsen.

    Stor ros til GSC for at vende “flowet” fra NTC til klubberne – normalt er folk på NTC forsvundet ud af svømning eller til udlandet. På den måde er dette en rigtig flot ansættelse.

    Det bliver rigtig spændende at se, om Stefan kan løfte GSC på kort sigt frem mod EJM og VM 2017. Det er vel lakmustesten? Eller hva’? Kommentér gerne herunder :)

    /RCstefanhansen

    16
    0

    Se alle kommentarer