Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    1 år, 2 måneder siden

    Derfor blev DM en kæmpe fuser....

    I år var der et nyt koncept for DJM og DM. Et koncept, der for DJMs vedkommende betød tilfredshed med over hele linien. Både svømmere, trænere, ledere og de implicerede officials og frivillige gav overfor undertegnede udtryk for tilfredshed med format, størrelse og afvikling.

    Efter blot en enkelt hviledag var det derefter tid til DM for seniorer – “det rigtige DM” så at sige. Med kun knap 190 deltagende svømmere havde man på forhånd en bange anelse om, at der både sportsligt såvel som stemningsmæssigt ville være visse begrænsninger i det lave deltagerantal.

    Disse bange anelser viste sig desværre at holde stik. Der var alt for få mennesker i hallen til at skabe en stemning, der var et DM værdigt og sportsligt var det umådeligt tyndt bortset fra de første 4-5 svømmere i A-finalen. Rigtig mange B-finaler var ikke engang fyldt op og helt tragikomisk blev det, da der blot var én deltager i 200 ryg B-finalen for piger. Man kunne formode, at der var lidt snak mellem pigerne i 200 fly (hvor der var 9 deltagere om morgenen), før det endte med en enkelt afbud til finalen… trist og uværdigt at et DM skal ende i en “Jeg vil ikke svømme alene i bassinet i en finale”-overvejelse.

    Grundlæggende overvejelser:
    Formålet med at opdele er egentlig godt – man vil gerne have et seniormesterskab primært for seniorerne frem for en blandet pærevælling, hvor det vrimler med 15-årige piger og 16-årige drenge samtidig med at landets ældste og bedste svømmere skal have plads til at varme op og forberede sig. Det mål blev egentlig også nået. Man kan vel sige den berømte frase: ”Operationen lykkedes, men patienten døde”.

    Men hvorfor endte det sådan? Det har jeg nogle meget personlige holdninger til. Nedenstående er alene et udtryk for mine egne holdninger og jeg har ikke forespurgt nogle af de ansvarlige eller på anden måde forsøgt at tilegne mig yderligere viden. Here goes:

    1) Vi har ikke seniorer nok til at afholde et rent seniormesterskab. Vi bliver nødt til at have de dygtigste juniorer med. Det må være konklusionen efter 9 dage i Herning. Konceptet fejler intet, men vi har ikke mere end 200 seniorer i DK lige nu. Det bliver vi nødt til at acceptere.

    2) I gennemarbejdelsen af konceptet har man efter min bedste vurdering ladet sig fortabe i det faktum, at Herning skulle afholde begge mesterskaber og har derfor blot haft en enkelt dag mellem stævnerne for at sikre at udgifterne for klubberne kunne holdes nede (overnatning, mv.). Problemet er, at mange klubber (stort set alle) sendte alle juniorerne hjem efter DJM og der kom så et nyt hold svømmere. Derfor havde det ikke været dyrere eller mere besværligt at skille stævnerne med et par dage. Det havde i stedet gjort det mere interesssant for nogle flere juniorer at deltage.

    3) Man har intet gjort for at skaffe tilskuere ELLER for at gøre det attraktivt for tilskuere. Som altid til et nationalt mesterskab var det bedsteforældre og forældre, der var tilskuere. Hvis man ikke er ude i lokalområdet og reklamere med DM i svømning, sætte sedler op, snakke med forbindelser i byen, snakke med andre idrætsklubber, gøre reklame i de lokale medier mv., så kommer der ikke et øje. Kombinationen ”for få svømmere” og ”ingen tilskuere” ødelagde fuldstændigt finalerne. Der var flere A-finaler, hvor der var tavst som graven efter indslag og kåring af den danske mester. Også selve kåringen var også trist alligevel… som næste punkt beskriver…. og så gøres der intet for tilskuerne. Man kan ikke købe en øl eller en vand eller bare et stykke slik. ALT er tilrettelagt for officials og frivillige, og det skyldes traditioner. INTET er gjort for at gøre det attraktivt for tilskuere. Et sidste spark i skridtet var det faktum, at vi brugte mere tid på præmieoverrækkelser end på selve svømningen i lange perioder. Det må kunne gøres bedre. Hiv dem op og lad dem gå ned til enden af bassinet og hav alt klar til overrækkelse med det samme. Det gør man til Danish Open.

    4) De ellers udemærkede speakere fik fjernet enhver mulighed for rent faktisk at få noget liv i finalerne… de skulle tilsyneladende vente til løbet var ”godkendt” med at annoncere en vinder? For en del år siden fik undertegnede efter diskussion med dommerudvalget lov til at kåre den danske mester ved indslag. At vente på at overdommeren har godkendt løbet er tosset, oldnordisk og ude af trit med virkeligheden. Alle kan jo se, hvem der kom først ind. Det er samtidigt stærkt fordummende for tilskuerne. Hvis bane 4 – efter at have slået først ind – så efterfølgende bliver diskvalificeret, så kan vi faktisk godt (de fleste af os er voksne og har en uddannelse), regne ud, at vedkommende alligevel ikke har vundet. Det virker så trist, amatøragtigt og gammeldags, at vi skal sidde og vente med at klappe til en fyr i en hvid t-shirt har sagt ok. Kom nu ind i kampen.

    5) Der er alt for meget fokus på officials og alt for lidt fokus på svømmere og sport. Jeg satte ny, personlig rekord i officialsindmarcher. 16 indmarcher på 9 dage. Det har jeg aldrig set før. Det var i øvrigt det mest festlige tidspunkt til finalerne til DM. Det var nemlig i starten af afsnittet og så var der noget at klappe af. Når vi nu ikke måtte klappe af den danske mester før tyve sekunder efter indslag, så kunne vi da klappe af officials. Tænk, at det var det mest festlige til DM. Og så 16 gange på 9 dage… puha. Jeg anerkender, at man som official synes, at det er fedt at gå ind og der klappes i takt – men når det sker 16 gange på 9 dage, så bliver det komisk og man forsvinder fra hallen når der er indmarch. Hvad med et interview med en dygtig svømmer om morgenen i stedet for officialsindmarch? Bare en tanke.

    6) Problemet omkring hvem og hvad der er i centrum blev illustreret glimrende til den sidste præmieoverrækkelse, da Farums drenge fejrede sejren i 4 x 100f ri med champagne. ENDELIG var der nogen, der turde være festlige. STOR ROS for det og lad os håbe, det starter en trend. Men tankevækkende, at Farums drenge følte, de blev nødt til at skjule champagnen i en foamroller indtil det øjeblik den skulle åbnes. Det siger ALT om, hvordan vi kører stævner: I takt og strækmarch og med fokus på alt andet end fest. De var naturligvis nervøse for at en eller anden sagde “Hov hov – det må I ikke sprøjte med herinde”. Tak til Farums drenge. Jeg tager en flaske med til DKM, I kan bruge der – men lov mig, den ikke gemmes i en foamroller.

    Forslag til forbedringer:
    Som sagt, så lykkedes operationen, men patienten døde. Der er brug for at retænke konceptet, men jeg plæderer bestemt ikke for at slå stævnerne sammen igen!! Til gengæld ville følgende ændringer sikre en langt bedre og mere festlig afvikling af DM og sikre at DJM holder det fine niveau, vi så:

    1) DJM og EJM skal placeres samtidig. Der er alligevel ikke mange af EJM-svømmerne, der svømmer primære løb, så rent sportsligt giver det god mening.

    2) DM skal placeres ugen efter DJM (ikke dagen efter). Så kan alle de bedste juniorer fra både DJM og EJM deltage til DM. Én dag mellem stævnerne vil betyde, at rigtig, rigtig mange fravælger senior DM selv om de har niveauet og egentlig kunne lære en masse ved at deltage. Efter at have været af sted 9 dage selv (og med en del juniorer til begge stævner) vil vi helt sikkert prioritere anderledes næste år… og vi har som sagt ikke seniorer til at holde et rent seniormesterskab i Danmark.

    3) Kravtiderne til DM senior skal IKKE slækkes. Vi skal have 100 svømmere mere med. 300 i alt er målet. Ikke 500!!!!

    4) ÉN festlig og markant officialsindmarch til førstedagens finaler og ÉN festlig og markant udmarch efter sidstedagens finaler…. og så noget interessant at sætte i stedet for de sidste 14 indmarcher. Interviews, konkurrence, show …. et eller andet!!! Det handler ikke om, at man ikke skal klappe af de frivillige. Det handler om at huske, hvad vi er der for: Sport og underholdning!! Ikke anerkendelse af frivillige. Fint at gøre det, men det skal ikke tage så markant overhånd, så det bliver det festligste indslag på en finaleaften.

    Afslutningsvis:
    Hvis vi flytter stævnerne en anelse, så sikrer vi en sportslig ramme for begge stævnerne, der vil betyde to gode stævner i stedet for ét. I gamle dage (for ti år siden) havde man altid DM for seniorer midt i juli. Det fungerede glimrende. Det er også langt bedre for juniorerne, at de ikke spankulerer direkte ud af sidste skoledag og ind i en svømmehal.

    Med ovenstående forslag ville DJM næste år ligge 5.-9. Juli og DM senior 13.-16. Juli.

    Har du bedre forslag, så skriv herunder – men lad os blive enige om at give konceptet en chance i debatten og bibeholde to stævner. Så diskuterer vi ud fra det og ser, hvad der kommer ud af det.

    God mandag til alle – god ferie til alle de af os, der ikke har internationale opgaver denne sommer og god arbejdslyst, til de, der har.

    /Ricki Clausen
    dannebrog

    8
    13
    • 8 personer synes om dette.
    • Ricki er inde på nogle rigtige ting, og langt langt det meste er jeg enig i. Men som man måske kan forvente er jeg ikke enig omkring officialsindmarcher. Det er ikke fordi jeg synes det er super vigtigt at OD og starter præsenteres og vi får lov at vinke o.s.v. En officialsindmarch (som tager ca. 2-3 minutter) indikerer at nu starter afsnittet og alle er klar. For min skyld kunne vi sagtens marchere ind og bare indtage vores pladser og starte afsnittet. For officials er indmarchen et godt element i stævnet: For mange er det den eneste tak de får. Det giver lidt “team spirit” og en følelse af at være klar til opgaven og endelig er det – helt lavpraktisk – med til at sikre at alle folk kommer med ind og på plads så ingen har glemt tiden mens de sidder og drikker kaffe ;)
      Det er fint hvis man ikke synes det er interessant at se indmarchen, det er jo et frit land. Men skal vi ikke lave en aftale: Hvis I kommer og klapper af os til før afsnittet, så bliver vi og klapper af jer når I får de sidste medaljer og alle andre er skredet ;)
      I og med at en indmarch ikke tager den store tid, så kan man sagtens kombinere det med et svømmer interview forud for start eller anden underholdning. EM i London var et godt eksempel. Forud for hvert afsnit var der interviews, konkurrencer for publikum, sjove konkurrencer mellem svømmerne (optaget forud for stævnet), nedtælling o.s.v. Mon ikke vi kan finde ud af gøre begge dele i Danmark også?

    • 8 personer synes om dette.
    • In agreement, and I am so glad that you are not for getting rid of this meet entirely, like so many that I heard this weekend. I had to listen to an interminable discussion with a prominent coach about how this meet was a total failure and they needed to scrap it immediately. I respect the guy a lot but I completely don’t agree. The above is far more constructive about what needs to change.

      To highlight a couple points, I have always been incredibly confused by the officials “indmarch” as a thing. Never seen anything of the sort in the first twenty years of my swimming life before coming to Denmark. Claus above is probably right that it’s not a “big deal”, but Ricki is also right that it sets the tone for the whole meet, which is that officials are the most important part of the meet, not swimmers. Likewise with the commentators waiting for “godkendelse”, never seen it in 20 years prior to this and completely detracts from excitement. Just announce who touched first…it’s exciting! And if you have to correct it…that is also exciting!

      To return to the cranky coach who I discussed above, it is true that there are only so many senior swimmers in Denmark, as Ricki also recognizes. But have we ever considered that it is so because the opportunities for senior swimmers in this country are so awful? I come from a place where there are a lot more fun things for senior swimmers to do- and you know what? It works. So before we just concede that senior swimming isn’t big enough and never will be, let’s try to make it actually work.

    • 8 personer synes om dette.
    • Jeg må indrømme at jeg kan ikke helt se hvordan folk forledes til at tro at en officialsindmarch betyder at dommerne er de vigtigste personer i hallen?
      Det er jo lidt det samme som at sige at hvis du præsenterer dommeren forud for kampen mellem Tyskland og Frankrig på torsdag, så tror folk det handler om ham.
      Nu skal vi ikke gøre folk dummere end de er. Det er et SVØMMEstævne, hvor det er svømmerne der konkurrerer. Det kan selv de mest halvblinde besteforældre se. Selv ikke-svømmekyndige ved at der til konkurrencer er dommere.
      At fjerne officialsindmarcher gør ingen forskel til de langt vigtigere problemer Ricki og Chris er inde på. Lad det nu ligge og fokuser på noget der er vigtigere.

    • 8 personer synes om dette.
    • Og giv3r dig helt ret i at vi skal droppe præmieoverrækkelserne i ævrigt. Går ud fra det er hvad du mener med “Når alle andre er skredet”. Endnu et levn fra fortiden.

    • 8 personer synes om dette.
    • Årh du har så meget ret i mange af tingene RC. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på hvad hele “Herning-sagaen” har haft af betydning. Måske er jeg naiv (det retter jeg lige selv). Jeg er så naiv at jeg tænker, at hvis Hinge stadig havde været chef i Herning, så havde det hele været en anerledes oplevelse. Han var om nogen garant for, at der skulle være fest i hallen alle 10 dage, og denne garant blev fjernet. Husk det i overvejelserne, for som jeg så det, så virkede Herning-projektet som en fed disciplin – nærmest en udholdenhedskonkurrence i sig selv. Jeg tændte på det i de første oplæg fra Hr. Hinge – det indrømmer jeg ærligt. Hinge kunne ha skabt det – Kim i Gladsaxe kan gøre det – men det er de to jeg kender der kan sparke hegnet ned og som er villige til at tænke nyt – og så rent faktisk gøre det!

      Og for pokker da – nu er Hinge ude af svømningen og hvor er det trist!

      Vedr. indmarch.
      Mine mange snakke med de officials, jeg faktisk nyder at tale med, giver alle udtryk for at det er en “fattig omgang” at være official – selv som overdommer. Og I kender måske min holdning til det med rene t-shirts, men selv overdommeren får KUN 2 stk. poloer (resten skal de selv levere). DE BRUGER DERES FRIDAGE PÅ DET (undskyld jeg råber) – og skal vi bruge 30 sek. på at klappe dem ind og vise dem vores respekt, så gør vi det – de har i den grad fortjent det. RESPEKTEN må vi aldrig glemme!

      Tilbage til struktur.
      Måske er det blot speakerens opgave, for der er så ufatteligt meget at snakke om (selv til begynderstævnernes 400 m fri) men det kræver indsigt. Det har vi selvfølgelig som trænere, men hvordan kan vi få amatører/frivillige til at give lige så meget tilbage, når alt kører på dette amatør-niveau? Vi kan ikke forvente professionelle forhold i en amatørverden. Så hvordan kan vi rent faktisk forvente at finde en speaker, der har en lækker stemme, som kender gamet, som kan sætte tingene op, og som ikke skærer sig gennem luften som en issyl.

      Hvis vi holder vores senior DM op imod det Amerikanske OL-udtagelsesstævne “TRIALS”, så ser vi kontrasten – vi er i denne sammenhæng, intet andet end en flok amatører, hundehoveder og fattigrøve hele bundtet ;-)

      Så på bundlinien, efter alt det bavl jeg har skrevet, så koger jeg ned og siger – større indsigt – mere sjæl! Lad de professionelle tage beslutningerme, motiver amatørerne til at bakke op. Invester i dygtige speakere, skab fest – sælg pølser og ØL – og Hold DM i København – eller nær København. Eller fokuser på de individuelle sportslige præstationer, for dem var der, til trods, rigtig mange af i Herning!

    • 8 personer synes om dette.
    • Det er en misforståelse at speaker skal vente på godkendelse fra OD. Det er ikke tilfældet. Om speaker skal vente på godkendelse er noget som blev diskuteret for snart en del år siden – på opfordring fra bl.a. Ricki, og hvis jeg ikke husker helt forkert så blev resultatet at speaker ikke behøver vente. Speaker kan frit annoncere, blot det er klart hvornår resultaterne er officielle og endelige.

    • 8 personer synes om dette.
    • Den tror jeg man skal have genopfrisket i plenum på det næste OD seminar. Jeg kan huske det seminar hvor jeg foreslog det og flere OD ere sagde at det kunne absolut ikke komme på tale. Hvis der efterfølgende er sket en generel beslutning bør den effektueres og kommunikeres.

    • 8 personer synes om dette.
    • Nu skal vi passe rigtig godt på at ikke skyde på budbringeren.
      DJM/DM i dette nye format var første gang, og jeg håber godtnok ikke at det bliver sidste gang. Vi skal, som i alle andre tilfælde, ikke bare forkaste et arrangement fordi der er bump på vejen. Herregud, det skal forfines og forbedres på alle parametre. Lad os se om 3 år, er vi ikke bedre til den tid, så skyd alle. Lidt om det senere.
      DM er det fornemmeste mesterskab vi har på Dansk grund, og ALLE der deltager skal kunne fornemme at det netop er det! Det gælder svømmerne, trænerne og alle de frivillig der også investerer i det.
      Når det er sagt, skal vi som trænere se på os selv inden vi begynder at skyde; har vi gjort ALT hvad vi kunne for at forberede atleterne? har vi gjort ALT for at forberede os selv på det stress det er at trampe rundt i svømmehallen i 9 dage? har vores klubber/ledere/frivillige osv?
      Jeg synes det er en skam at der skal være en bitter eftersmag, for jeg synes faktisk ikke at de der virkelig har investeret i det, fortjener det.
      At vi ikke kan stampe flere end 190 seniorer op og støve dem af til DM er vel ikke mesterskabets skyld, jeg mener nærmere at vi skal se på os selv! Er vi senior eller juniortrænere? Er vi dygtige nok? hvad f***** skal der til for at vi også præsterer, og gør det i 2×4 dage? ØVELSE er svaret, og rigtig meget af det. Og noget jeg har tænkt på i mange herrens år, jeg er jo gammel, er om vi i virkeligheden er dygtige nok, til både at favne juniorer der skal lære og seniorer der skal præstere? Jeg tror det ikke.
      En klarere og mere skarp definition af os selv som trænere, af vore klubber er på sin plads.
      Når en klub i samarbejde med SVØM (#bullyornot) tager en opgave som et DM er det forbandet vigtigt at tænke på følgende; DE sætter rammen, VI skaber festen! At rammen blev begrænset, igen desværre, og af mange forskellige årsager, må aldrig være en bremseklods for at de der har knoklet i månedsvis; banen er fortsat 50 m lang.
      Kom ind i kampen, vær med til at smile, det gør det hele lettere. (tag det fra en der ved det ;) ) lad være at forsøge at påvirke det man ikke kan gøre en skid ved. Officialsindmarch naturligvis. Hyldest af de frivillige, helt bestemt, og kæmpefest for mestrene JA! Og ja, til at vi skal se på hvordan vi kan gøre det bedre, champagne i en foamroller måske, ild og røg måske, liveband måske, man lad os prøve det i stedet for at bare tale om det. Fejring af en overdommer der stopper sit virke gennem 20+ år ja i den grad!
      Men frem for alt; lad os gøre os umage med at være omhyggelige med at dygtiggøre atleterne, så vores og deres bidrag, ikke er med til at desavuere de Danske Mesterskaber. Vi skal være stolte af at vi kan. God sommer til jer alle (og særligt til Karsten :* )

      • 8 personer synes om dette.
      • Jeg har hverken skudt på budbringer eller andre. Jeg konstaterer blot, at det var en trist omgang og at det på trods af det naturligvis skal have en chance mere. Og interessant pointe med om man kan rumme både juniorer og seniorer. Det er dog en helt anden diskussion. Arrangørklubbe gjorde det fremragende. Det har jeg også skrevet i et tidligere indlæg. Men derfor var DM senior stadig en fuser. Sorry.

    • 8 personer synes om dette.
    • Godt skrevet Hinge, og jeg er helt enig. Specielt i denne del;
      “At vi ikke kan stampe flere end 190 seniorer op og støve dem af til DM er vel ikke mesterskabets skyld, jeg mener nærmere at vi skal se på os selv! Er vi senior eller juniortrænere? Er vi dygtige nok? hvad f***** skal der til for at vi også præsterer, og gør det i 2×4 dage? ØVELSE er svaret, og rigtig meget af det. Og noget jeg har tænkt på i mange herrens år, jeg er jo gammel, er om vi i virkeligheden er dygtige nok, til både at favne juniorer der skal lære og seniorer der skal præstere? Jeg tror det ikke.”

      Jeg hørte utrolig mange trænere brokke sig mere over stævne setuppet end at evaluere på hvorfor de kun havde 4-5 seniorer i deres klub med 1.500+ medlemmer.

    • 8 personer synes om dette.
    • Den del er jeg ikke uenig i – men vi skal huske at skille æbler og pærer ad. Diskussionen om hvorfor vi ikke har flere seniorer i dansk svømning løser ikke det umiddelbare problem, nemlig at DM ikke skal være en fuser næste år også. Det lange, seje træk er så at ændre på tingene i klubberne. Enig!

    • 8 personer synes om dette.
    • Jeg tænker at vi skal prøve noget helt anderledes. At vi har 190 seniorer er bare et faktum, jeg tror ikke det bliver hverken bedre eller der kommer flere om +3 år udelukkende pga det nuværende DM-setup…….. Men kvaliteten på de svømmere vi nu engang har, skal være endnu højere.
      Det kunne i den forbindelse være spændende at se hvad lande som Tyskland, England, Spanien osv. har i frafaldsprocent fra årgang –> senior – lur mig om de ikke “mister” det samme som os eller måske flere – de har bare et par millioner medlemmer flere at gøre godt med…………

      Lad os nu i stedet prøve at få noget skandinavisk samarbejde/mesterkab op at stå, til glæde for alle lande. Gør kravtiderne endnu skarpere(måske skære 30% af deltagerne fra DM fra) og lad os holde A-B-C finaler, hvor man kunne tænke sig at 52.00 på 100 fri for herrer, godt kunne være en tid C-finalen kunne bringe. Så kunne man måske også retfærdiggøre at holde stævnet over 5-6 dage, fordi at der er spændende og hurtigt svømning i alle finaler. Så kunne man skiftes til at holde det i de deltagende lande.
      Hvis man ønsker at der skal kåres en dansk mester, kan man jo tage den hurtigste danske svømmer og kårer vedkommende.(evt. en landeregel om at der min. skulle være 3 svømmere pr. nationalitet i finalerne).
      Det ville da være dejligt at fx. Bromer kunne presses lidt af Sjödin på 200 fly, Jeanette vs. Sarah på sprintløbene, Jennie Johansson mod Rikke på bryst.
      Der er et hav af muligheder for at lave en masse spændende happenings, konkurrencer mv.

      Jeg tror på at sådan et setup, ville øge interessen for at blive i sporten længere.

      En efterfølgende tanke: Konceptet kunne også være “mare-nostrum” tour agtigt, hvor det hed Stockholm-Oslo-København og foregik over 1,5-2 uger.
      (Ved godt at ikke alle klubber har økonomien p.t. til sådan et arrangement)

      • 8 personer synes om dette.
      • Helt enig med dig Peter, et skandinavisk samarbejde ville være det optimale!

        Stockholm open har det perfekte setup til dette pt. , så muligheden er der for at gøre det uofficielt.

    Se alle kommentarer