Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    10 måneder, 3 uger siden

    3 gode grunde til at OL-svømmeheldet vender nu…

    Så det har været lidt “stolpe ud” for de danske svømmere. De har ikke skuffet. Men der har heller ikke været jubelløb de første to dage.

    Jeanette Ottesen endte på en 8.-plads i 100 fly, der på forhånd var hendes bedste medaljebud. Hendes PR havde givet en bronzemedalje.

    Rikke Møller Pedersen svømmede fint i 100 bryst indledende og viste gode takter, men blev nummer ti i semifinalen og kom ikke i finalen. Ikke decideret skuffende, da 200 bryst jo er det klare fokus, men stadig kunne man have ønsket sig lidt mere “tur” i den.

    Lotte Friis var langt fra finalen i 400 fri, men det er der en forklaring på, nemlig klart mere fokus på 800 de senere år i Baltimore. Men stadigvæk kunne man have ønsket sig lidt mere tur i den.

    Mie Ø. Nielsen lavede en skidt start i indledende og en skidt vending i semifinalen, men er stadig klar til finalen og kan sagtens rive en medalje til sig i nat – men hun kan også blive nummer 5. Den ser ekstremt åben ud. God start og god vending, så får vi den første svømmemedalje!

    Holdkappen i 4 x 100 fri var også lunken – det var ikke skidt, men det var heller ikke en jublende succes.

    3 gode grunde til at momentum skifter nu:

    Så hvad gør man nu på det danske OL-hold? Hvad tæller for en “vending” de næste dage. Vi har tre bud på, hvorfor det vender nu:

    1) Medalje-effekten

    Trods sin unge alder har Mie Ø. Nielsen for vane at toppræstere, når der er pres på. Og fte med lidt slinger i valsen i både indledende og semifinalen. Og hun er endda hurtigere i indledende og semi end hun plejer denne gang. Mit bud er derfor: Hun tager en medalje i nat og det vil give et kæmpe boost til hele holdet og stemningen.

    2) Herrerne på banen

    Vi skal have danske herrer i vandet de næste dage – først Viktor Bromer, der med en enkelt undtagelse til det netop overståede EM i London, har overgået sig selv gang på gang. Viktor vil med sikker hånd svømme sig let videre til semifinalen og efter min bedste overbevisning også videre til finalen. Så er herrerne i gang!

    3) Rutinen taler for Danmark

    Alle de danske topsvømmere blandt pigerne har været med så mange gange, så de udemærket godt ved, at en lunken start bestemt ikke behøver betyde, at tingene ikke kan vendes til noget sublimt. Da Jeanette Ottesen i 2008 også havde størst forhåbning til 100 fly og ikke kom i finalen, rejste hun sig og blev nummer 5 i 100 fri. På samme måde er Lotte Friis alt for rutineret til at lade sig gå på af en lunken 400 fri. Hendes fokus er på 800 fri. Kort sagt: De har rutinen til at gå fra “Ok” til “Kanon”!

    Hvad tænker du? Vender det nu med medalje til Mie og en Viktor sikkert i finalen i 200 fly? Kommentér herunder…

    /RC

    3
    2

    Se alle kommentarer