Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    7 måneder, 3 uger siden

    Den danske syge

    Det er på tide at kigge tilbage på et for Danmark og dansk svømning historisk godt OL. Et OL med flere medaljer end forventet og med den forkætrede og fantastiske svømme-guldmedalje til Pernille Blume. Et OL med 15 medaljer til Danmark.

    Når man ser meget OL i TV går en enkelt ting igen fra de danske udøvere og de danske TV-kommentatorer: Det er altid “SÅ fortjent!!”, når en dansk udøver vinder en medalje. 

    Hvorfor er det “SÅ fortjent!!”? Har de andre nationers atleter ikke “fortjent” deres medaljer? Har de danske udøvere kæmpet hårdere, trænet hårdere eller på anden måde gjort sig mere “fortjent” til medaljerne? “Fortjent” er jo en graduering af udøveren i forhold til modstanderne.

    Man hørte også udtrykket “Det har han ikke fortjent”, når en udøver gjorde det dårligere end forventet. Både fra trænere, andre udøvere og TVs kommentatorer var hele “fortjent”-udtrykket i overforbrug under hele OL.

    Men hvorfor bruges udtrykket? Det er jo meningsløst at begynde at gætte på, hvem der har “fortjent” noget mest af en gruppe eliteudøvere, når man ikke aner, hvad udøverne i de andre lande har gjort sig af forberedelse. Tænker man helt nøgternt over udtrykket og husker at det bruges i forbindelse med et OL, så kan det ikke være andet end meningsløst at bruge det. medmindre man har fuldt indblik over alle udøvernes forberedelser, selvopofringer gennem sæsonen, hvad de har givet køb på de sidste fire år osv. osv…. nej vel?

    Men hvorfor bruger vi så det udtryk hele tiden?

    Det gør vi fordi Danmark (og Skandinavien) er drevet af en meget udpræget retfærdighedssans. Og i den forbindelse er vi hurtige til at overbevise os selv og hinanden om, at “Vi i hvert fald har fortjent” det og det…. mange spurgte sig selv efter de første fem dages svømning, hvad der egentlig foregik, siden vi ikke fik medaljer. En af forklaringerne kunne måske være, at man ikke står med gode kort på hånden, hvis omverdenen på forhånd mener at man har “fortjent” medaljen? Så kan det være svært som udøver at konkurrere frit. Alle de danske udøvere har trænet knaldhårdt. Ja. Men om de har fortjent en medalje mere end deres konkurrenter kan vi kun gisne om. Måske lige bortset fra russerne ;-)

    Bare en tanke på en herligt varm onsdag. Giv gerne din kommentar herunder – og tillykke Danmark med et flot OL. Ufortjent eller fortjent – det er meningsløst at skyde på. Men fedt var det i hvert fald!

    /Ricki Clausen

    0
    2
    • Agreed. By all accounts it was Kromowidjojo or Cate Campbell that “deserved” to win that 50m free, but our new national hero Blume was the one who actually got her hand on the wall first.

      A good argument can also be made that Blume had the best performance because her struggles in the lead up made her an afterthought, she succeeded specifically because no one thought she “deserved” to win. For Ottesen, Møller-Pedersen and Nielsen, the relative expectation that they would win medals was a distraction at best, even if it is ultimately unavoidable.

    • I am not saying that any danes deserved to win. Or that they did not. I am noly commenting on the general danish culture that tells us that we deserve to win.

    Se alle kommentarer