Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    10 måneder siden

    Interview med Matilde Schrøder

    Vi har haft fat i Matilde Schrøder til en snak om sæsonen og om brystsvømning, og bortset fra en enkelt fact-checking-fejl fra Sportlas’ side er der kommet dette glimrende interview ud af det. God fornøjelse :)

    Sportlas: Efter en flot sidste sæson – med blandt andet titlen som dansk seniormester for første gang – er Matilde Schrøder kommet flyvende fra start i den nye sæson med flotte 1.09.80 i 100 bryst i forrige weekend i Ringsted. Med Matildes flotte fremgang i mente synes vi det var interessant at høre nærmere om hendes træning og hendes fokus for denne sæson. Mathilde – hvordan i alverden har du båret dig ad med at forbedre dig så meget den seneste sæson? 

    MS: (Jeg blev faktisk også dansk senior mester sidste år ved langbane i 100 bryst i år var det så 50 og 100 ;)) 

    Jeg tror det der er sket for mig det er først og fremmest så har jeg fundet en træner som passer til mig, Winnie er utrolig dygtig og hendes træning fungerer bare rigtig godt. Vi svømmer mange meter, og det har nok været det jeg har manglet. Samtidig med så har jeg arbejdet på mange ting uden for poolen som jeg nu begynder at kunne se virkningen af.

    Sportlas: Kan du fortælle lidt om, hvor meget du træner?

    MS: Jeg har 10 svømme træningspas om ugen, fordelt på 5 morgentræninger og 5 eftermiddagstræninger i løbet af ugen. 6 gange om ugen følger der en dryland session efter vand passet. Hvor landtræningen er en blanding af styrke og cirkeltræning. 

    Sportlas: Svømmer du meget brystsvømning eller er det mest i de kvalitative sæt?

    MS: Jeg svømmer mest brystsvømning i de kvalitative sæt, hvor vi i de længere serier svømmer meget crawl. Når vi er i volume og arbejder med power sæt, er disse også ofte præget med noget speciale. 

    Sportlas: Hvordan ser en typisk træningsdag ud for dig (både med træning og de andre ting, du laver)?

    MS: En almindelig dag for mig starter med morgentræning 5.45 og derefter i skole. Lige nu så går jeg på mit fjerde år på Tornbjerg Gymnasium, så jeg bliver student til sommer. Når jeg har været i skole og lavet lektier til dagen efter tager jeg til eftermiddags træning 16.00 som slutter efter dryland kl. 19.00. Så er det hjem, lave noget mad, og derefter i seng så jeg er klar til dagen efter. 

    Sportlas: Vi var overraskede over 1.09.80 forrige weekend. Var du også selv det eller havde du regnet med en så flot sæsonstart?

    MS: Jeg havde selvfølgelig håbet på en god sæsonstart. Jeg har arbejdet i sommerferien på at være helt klar til at starte sæsonen og på ikke at starte med en overbelastningsskade, som jeg faktisk gjorde i sidste sæson. Men weekenden før Ringsted Cup svømmede vi Fynske kortbane mesterskaber hvor jeg svømmede 1.10.17 i et løb der fungerede rigtig fint, og den tid var en fed måde at starte sæsonen på. Ved Ringsted Cup blev Winnie og jeg enige om at vi skulle prøve nogen nye ting af, og da jeg så slog ind og så at tiden blev jeg både glad og overrasket, fordi vi egentlig havde prøvet noget af som ikke er min stærke side. Min personlige rekord er fra Danske kortbane mesterskaber 2014 og det var en meget stor forbedring jeg lavede den gang, men i år skal den helt sikkert have en skub mere. 

    Sportlas: Er der ændret noget fra sidste sæson?

    MS: Jeg har før haft det lidt svært med at håndtere nervøsitet og det har gjort at jeg i denne sæson har startet et samarbejde med en mentaltræner som kan hjælpe mig meget. Jeg føler allerede at jeg har fået nogen værktøjer der virker, som jeg faktisk også prøvede af i Ringsted. 

    Sportlas: Hvad er målsætningen for sæsonen i år? Er det er specifikt mål om noget internationalt allerede i denne sæson eller er det mest EKM i København, der er i fokus?

    MS: Målsætningen for mig i denne sæson er fortsat at arbejde videre, en drøm for mig er udtagelse til Vikings så det har jeg meget fokus på. EKM i København kunne være en vild oplevelse som både Winnie og jeg er enige om at vi arbejder hen i mod, så må vi se hvor langt det kan bære. 

    Sportlas: Hvad er dine to favorit-øvelser i brystsvømning?

    MS: Jeg svømmer mange skoddeøvelser, jeg kan godt lide at koncentrere mig om de små detaljer og fordybe mig. Udover det så arbejder jeg meget på mit benspark da det er et punkt hvor der har været plads til forbedring. Min yndlingsøvelse er meget simpel: Jeg svømmer brystben uden plade med armene i streamline og fokus på at hænderne ikke må synke når man tager hovedet op for at trække vejret.

    Sportlas: Hvad er dine to stærkeste sider og din svageste side?

    MS: Min svageste side er nok at jeg har meget fokus på mine egne fejl, det kan godt gøre at man graver sig selv lidt for meget ned. Men det er også noget af det jeg har brugt til at blive bedre og have fokus på de ting der ikke fungerer. En af mine stærke sider tror jeg er min glæde ved at svømme og den glæde er grunden til at jeg bliver ved med at gøre det. 

    Sportlas: God vind fremover! Vi glæder os til at følge dig!

    3
    0

    Se alle kommentarer