Aktivitet

  • skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af SvømningSvømning

    9 måneder, 4 uger siden

    Danmarks Mesterskaber i svømning kommer til Esbjerg!

    D. 17.-20. november gæster 250 af landets bedste svømmere Esbjerg, når medaljerne til Danmarks Mesterskaberne på kortbane 2016 skal uddeles.

    På programmet er alt ligefra de korte sprintdistancer på 50m til de lange marathondistancer på 1500m, samt alt derimellem.

    Derfor vil gerne invitere alle interesserede til at tage forbi svømmehallen for at opleve et Danmarks Mesterskab på nærmeste hold!

    Blandt deltagerne finder vi:

    Rikke Møller Pedersen – Verdensrekordholder, verdensmester og OL medaljetager

    Mie Ø. Nielsen – Verdensmester og OL medaljetager

    Viktor B. Bromer – Europamester og OL deltager

    Sarah Bro – VM medaljetager og OL deltager

    Daniel Skaaning og Julie Kepp Jensen – EM medaljetager og OL deltager

    Daniel Steen Andersen – Europamester

    Christina Munkholm, Emily Gantriis, Tobias B. Bjerg og Signe Bro – EM medaljetagere

    Alle fire dage svømmes der indledende afsnit fra kl. 9.30 til cirka kl. 12.00, og finaleafsnittet fra kl. 17.00 til cirka kl. 19.30.

    Der vil være en separat tribune til tilskuere og gratis entré til alle afsnit!

    Alle afsnit afvikles på Svømmestadion Danmark, Gl. Vardevej 60, 6700 Esbjerg.Ved spørgsmål til arrangementet kan Esbjerg Svømmeklub kontaktes på staevne@esbjergsk.dk.

    Vi håber rigtig mange vil kigge forbi hallen en eller flere dage.Samtidig håber vi I vil hjælpe med at sprede budskabet og eventuelt videresende denne information til relevante personer.

    Med sportslig hilsen

    Esbjerg Svømmeklub

    #DMK2016Esbjerg

    4
    0

    Se alle kommentarer