Aktivitet

  • lavede en statusopdatering

    7 måneder, 4 uger siden

    Therese Alshammer slutter karrieren (Svømningens verden uge 43)

    På Sportlas kigger vi hver fredag på, hvad der er sket i ugens løb i svømningens verden og hvad der sker i weekenden med stævner og øvrige aktiviteter.

    Hvis du har en aktivitet, vi ikke har nævnt, så kommentér under indlægget og vi lægger aktiviteten ind i indlægget med det samme.

    Siden sidste uge:

    Flotte ting i Manchester

    Svømmerne fra NTC var i Manchester for at svømme stævne ugen efter Swedish Swim Games i Stockholm. Vi skrev i sidste uge, at det var på langbane, men det var forkert. Stævnet var på kortbane. Sarah Bro lagde sig syg inden stævnet men de syv øvrige tilmeldte var alle til start.

    Der var masser af flotte ting, mest notabelt var følgende:

    Signe Bro fortsætter sin imponerende fremgang og klarede kravet til VKM med 1.56.61 i 200 fri. I 100 fri var der også PR med en tid under 55 for første gang (0.54.89). 

    Emilie Beckmann satte PR i 100 fly med 0.58.09 og var i det hele taget godt kørende – hun vandt således også 50 fly (0.26.07) og svømmede flotte 2.12 i 200 fly. Nye toner fra sprinteren.

    Mathias Rysgaard fik et stort hop op af PR-listen med fine 1.49.33 i 200 fri (PR før sæsonen 1.52) og 50.13 i 100 fri. Han satte også PR i 100 og 200 ryg.

    Daniel Skaaning var godt svømmende i både fly (0.54.04 i 100), medley (1.59.43 i 200) og crawl (med 1.47.56 i 200 crawl som det  velnok bedste resultat + 49.51 i 100).

    Amalie Mikkelsen svømmede fine 2.14.75 i 200 IM og 0.59.38 i 100 fly.

    Link til alle resultater her: http://cityofmanchesterswimteam.co.uk/mism-2016-results

    Therese Alshammer slutter karrieren

    En af de mest imponerende svømmekarrierer nogensinde slutter i næste uge, når Therese Alshammer stiller op til Svenske mesterskaber. Du kan læse mere om baggrundene i denne artikel (på svensk): http://www.dn.se/sport/therese-alshammar-slutar-med-simningen/

    Det er ganske simpelt imponerende, i hvor lang tid Therese har været med helt på toppen. OL-medaljer i 2000 og VM guld individuelt i 2011. I alt 71 (!!) internationale medaljer! Respekt!

    Sæsonstart af Rikke Møller Pedersen og Pal Joensen i Aachen

    To af Ol-deltagerne startede sæsonen op i tyske Aachen med ganske fine tider undervejs. Rikke svømmede flotte 30.88 i 50 bryst, mere moderate 1.06.90 og 2.22.85 i 100 og 200 bryst og rigtigt flotte 1.01.5 i 100 IM.

    Pal vandt 1500 fri i tiden 15.27.

    Link til alle resultater her: http://asv06.de/internationales-schwimmfestival

    Ny NTC-træner 

    Man har anset Martin Truijens som ny NTC-træner fra 1. Januar. Martin er iflg. SVØM meget videnskabeligt funderet og har en fortid på et af de hollandske træningscentre inden han blev opsagt efter OL. Den assisterende NTC-træner ansættes formodentlig snarest også. Spændende med et nyt setup på NTC og spændende, om det nye trænerteam kommer til at bidrage til vidensdeling i Dansk Svømning eller de udelukkende bruger kræfterne på NTC (som hidtil).

    Kommende weekend skal du være opmærksom på….

    4.-8. November: Svenske Mesterskaber i Stockholm

    Therese Alshammers afslutningsstævne. Startlister her: http://livetiming.dk/program.php?cid=2924&session=0&all=1

    4.-6. November: Herning Grand Prix

    Startlister er endnu ikke offentliggjort, men kommer til at ligge her (formoder man): http://livetiming.dk/program.php?cid=2977

    5.-6. November: Sydsjælland Regionsmesterskaber Årgang

    Startlister: http://livetiming.dk/program.php?cid=2938&session=0&all=1

    5.-6. November: Nordsjælland Regionsmesterskaber Årgang

    Startlister er endnu ikke offentliggjort, men kommer til at ligge her (formoder man): http://livetiming.dk/program.php?cid=3029

    OBS: Hvis DIN klub afholder stævne, så skriv til rc@sportlas.com – så tager vi jeres stævne med i denne oversigt med det samme.

    HUSK at I kan smide billeder op fra jeres stævne i svømmegruppen. Lav et # så man kan finde dem – eksempelvis #SwimmingXgames

    God weekend!!

    1
    0

    Se alle kommentarer