Spørgsmål og svar

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål til Sportlas

Jeg kan ikke logge på min profil?
Har du glemt din adgangskode til din Sportlas profil, så kan du nulstille og oprette en ny kode, ved at trykke ‘Glemt dit kodeord?’ under log ind feltet. Du modtager herefter et link, hvor du via linket kan oprette et nyt kodeord.
OBS! Har du oprettet din profil før den 1. november 2015, skal du benytte dit tidligere brugernavn til at nulstille dit kodeord, og fremover bruge dit telefonnummer eller e-mail til at logge på Sportlas.

Hvordan udskifter jeg mit profilbillede?
Tryk på menuen øverst i højre hjørne af din skærm – vælg menupunktet ‘Min Profil’ og derefter menupunktet ‘Profil’. Tryk på ‘Skift Profilbillede’ og tryk på knappen ‘Vælg billede’, når dit billede er uploadet og du har tilpasset billedet som du ønsker, trykker du på “‘Beskær billede’ og dit nye profilbillede er herefter aktivt og synligt på din Sportlas profil.

Sådan tilpasser du notifikationer til dine ønsker
Når du er logget ind og står på din egen profilside, finder du til venstre for dit profilbillede, et lille tandhjul. Trykker du på tandhjulet bliver du sendt til dine indstillinger, og her vælger du menupunktet “Notifikationer” – indstil og tilpas de mange muligheder for notifikationer, så de matcher dine ønsker. Når du er færdig, trykker du på knappen “Gem ændringer”.

Hvordan opretter jeg en gruppe?

  1. Klik på menuen øverst i højre hjørne af skærmen (de tre streger), klik på menupunktet Grupper, og vælg derefter punktet Opret gruppe.
  2. Navngiv og beskriv din nye gruppe, og vælg om gruppen skal være offentlig, privat eller skjult. Vælg et billede til gruppen, invitér personer til gruppen, og vælg til sidst om andre medlemmer end dig selv, skal have muligheder for, at oprette events i gruppen.
  3. Gem og udgiv din nye gruppe på Sportlas.

Hvordan opretter jeg en begivenhed i min gruppe?

  1. Klik på menuen øverst i højre hjørne af skærmen (de tre streger), klik på menupunktet Grupper, og vælg derefter punktet Mine Grupper.
  2. Klik på den gruppe du vil oprette en begivenhed i og vælg ikonet Begivenheder.
  3. Udfyld felterne, tilpas deltagerindstillingerne og tryk Gem.

De valgte personer modtager nu en invitation til din oprettede begivenhed. Du kan på deltagerlisten se, hvem der kommer eller ikke kommer.

Tilbage til Sportlas